You are here

Det bliver sværere at få aktindsigt

DR P1 Orientering d. 11. november 2009:

Danmark skal have en ny offentlighedslov, for den teknologiske og ministerielle udvikling er på nogle punkter løbet fra den, der gælder nu. Og meget tyder på, at den nye lov vil begrænse, hvad journalister kan få adgang til at give offentligheden indsigt i.

Slut med at læse over skulderen
I eftermiddag fremlagde Offentlighedskommissionen nemlig sit udkast til nye regler for, hvornår borgerene og medierne skal have ret til at få udleveret papirer og på den måde se myndighederne over skulderen.

Og hvis forslagene bliver vedtaget vil offentligheden ikke længere kunne læse med, når en minister beder sine embedsmænd i direktorater og styrelser om at levere bestemte notater, tal og konklusioner.

Med andre ord skal ministerbetjening mellem ministerier og styrelser fremover være lukket land for offentligheden.

Af Jesper Tynell

Det bliver sværere at få aktindsigt (DR Online) (11. november 2009)