Læserbrev i Information d. 6. januar 2010 af Knud Vilby journalist og talsperson for 12. december-demonstrationen:
Vi må diskutere masseanholdelserne, politiets nye dømmende magt og de overdrevne reaktioner på fredelig, ikkevoldelig civil ulydighed i vores hovedstad
Kære alle.
Vi bliver nødt til at have en grundig samfunds-samtale, om den måde Danmark ændrede sig på i december.
Kæmpestore folkelige klimademonstrationer var - på en enkelt undtagelse nær - ekstremt fredelige, men resulterede alligevel i 2.000 anholdelser eller tilbageholdelser. Det er aldrig sket før.
Skellet mellem voldelig og ikke-voldelig civil ulydighed forsvandt reelt, da politi og domstole reagerede med størst voldsomhed overfor de ikke-voldelige aktioner.
Skellet mellem den dømmende og udøvende magt fortonede sig, og skellet mellem skyldige og uskyldige sløredes, da politiet dømte mange uskyldige til midlertidig fængsling.
København var centrum for verdens opmærksomhed, men der var ikke meget ‘Wonderful Copenhagen’ over det, da der gik blå blink i byen. Oven i et kaotisk og fejlslagent klimatopmøde kommer bekymringen over den særegne danske form for retshåndhævelse.
Og endnu mere oveni kommer demokratisk bedrøvelse over, at alt hvad der skete, bakkes 100 pct. op af regeringen og en stor del af oppositionen.
Hvis vi fortrænger, hvad der skete, og uden debat går ind i 2010 med samme love, bemyndigelser og holdninger, siger vi ja til, at den mest autoritære form for autoritet får endnu mere magt, næste gang det gælder.
Åbent brev om Danmarks friheds- og retstilstand (Information.dk) (7. januar 2010)
Reelt set har vi fået tankepoliti i Danmark.
Hvordan kan politiet se på folk, at de vil begå hærværk, vold eller anden form for uro som grundlag for at kunne tilbagehold folk administrativt ?
Er det antallet af piercinger ? Er det påklædningen ?
Er det håret, antal huller i tænderne, antal cola-flasker i bussen eller den enkelte ansvarlige politichefs mavefornemmelse ?
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments