You are here

Nørremarksskolen: Mobning ætser sig ind i sjælen - Den øde Øs eksempel

Mobning er en menneskelig adfærd, som kræver veludviklede empatiske evner og styrker sammenholdet i en gruppe, men samtidig et stort problem.

- Børn i børnehavealderen mobber ikke, de kan godt drille og uforvarende komme til at gøre andre ondt, men det er aldrig bevidst. Det kræver en vis hjernemodning. Den sker først i indskolingen, siger Ann-Elisabeth Knudsen, lektor i dansk og psykologi.

Dermed er svaret også givet for, hvornår man skal begynde at lære børn, at mobningen ikke er i orden. Regeringen vedtog i august 2009, at alle skoler skal have en strategi mod mobning.

Det er der god brug for, da hver femte skoleelev oplever mobning. Og det er ikke kun i skolen, at mobning finder sted.

Den øde Øs opretning som værktøj imod mobning

I programmet kommer der et eksempel på, hvordan man kan forebygge at mobning opstår. En lærer bruger tiden allerede i indskolningsfasen, hvor han stiller eleverne en opgave.

De er strandet alene på en øde ø uden voksne & eleverne skal finde ud af, hvilke spilleregler der skal være på den ø. Men de laver ikke kun regler for livet på øen. De opstiller også spilleregler for samværet i klassen.

Når de er færdige med første fase introducerer læreren et nyt element. Ude på havet er der en båd med et nyt barn i. Spørgsmålet er så. Hvad skal de gøre med vedkommende ? Skal de afvise eller modtage vedkommende ? Dermed opstiller børnene spilleregler for modtagelse af nye elever i klassen & erfaringen viser, at de er meget åbne over for nye elever.

Et storartet eksempel til efterfølgning. Må den brede sig.

Mobning giver en følelse af sikkerhed (DR Online) (16. januar 2010)

Mobning ætser sig ind i sjælen & den berørte må bruge det meste af sit voksne liv på at bearbejde mobningen.

Jeg ved det. Jeg har prøvet det selv på min egen sjæl. Men på trods af det havde jeg kun én pjækkedag i den tid det stod på, hvor jeg gik ned til stranden for at slappe af.

Den største overvindelse har været for mig, at blive ven med min daværende tidligere plageånd på facebook.

Men jeg var hverken bedre eller værre end andre.

Jeg mobbede jo også. :(

Ikke noget jeg er specielt stolt af idag.

Men følelsen af at være i et fællesskab med andre vejede dengang åbenbart tungere & jeg havde ikke dengang styrken til at stå alene.

Jeg tror faktisk aldrig, at lærerne blev involveret eller var fuldt klar over det omfang af mobning der fandt sted på nørremarksskolen dengang i slut-halvfjedserne & starten af 80'erne. Jeg mindes ikke, at jeg selv snakkede med en lærer om det. Mobning som begreb eksisterede slet ikke dengang.

Men jeg tilgiver fuldtud min tidligere plageånd & håber, at andre kan tilgive mig.

Jeg var trods alt kun et barn... :/