You are here

Barack Obama er en hykler: Guantanamo bliver ikke lukket d. 22. januar 2010

På fredag d. 22. januar 2010 er det et år siden at Barack Obama lovede at Guantanamo bliver lukket for de ulovligt tilbageholdte fra USAs "krig mod terror".

Som jeg umiddelbart kan se er der indtil videre kun blevet dømt 2 ved militærdomstole på Guantanamo basen. & det ud af 800 ulovligt tilbageholdte fanger !

Det svarer til 0,25 % Guantanamo dømte !

Med til billedet hører at bevisbyrden ved militærdomstole er lettere for anklagerne at løfte i forhold til en almindelig straffesag. & at nogle beviser er fremskaffet ved psykisk eller fysisk tortur. Retfærdigvis skal det siges, at i en retssag er beviser fremskaffet under tortur blevet afvist ved militærdomstolen.

Men det ændrer ikke ved billedet af, at de omkring 200 tilbageværende fanger ikke er dømte. De skal altså derfor løslades & ikke tilbageholdes i ubestemt tid. Ihvertfald én har siddet på Guantanamo basen siden sin oprettelse i 2002 uden dom !

Det er ganske uhørt & uacceptabelt at folk kan blive smidt i et hul for at rådne op & blive udsat for tortur.

Læg dertil, at Barack Obama er uddannet advokat.

Barack Obama er præsidenten i republik & har magten til at kunne løslade de resterende tilbageholdte fra Guantanamo idag. (& gerne ledsaget af en klækkelig erstatning for uberettiget tilbageholdelse uden dom.)

Tanker om at udlevere Guantanamo fanger til andre lande mod at de bliver sat i fængsel hører heller ingen steder hjemme.

Guantanamo er USAs eget problem & så må de selv sørge for at rette op på forholdene !

Samlet set er Barack Obama en hykler, som ikke holder sit ord.

En hykler, som ikke fortjener nogen form for respekt overhovedet.

Løslad så de fanger !

"Uretfærdighed hvorsomhelst er en trussel imod retfærdighed allevegne"
- Martin Luther King, jr.