You are here

Fattigdom er en tabersag

Danskerne er den befolkning i EU, der er mindst opmærksomme på fattigdom. Preben Brandt, netop afgået formand for Rådet for Socialt Udsatte, erkender, at han måske ikke har gjort sit arbejde godt nok. Men det er en svær opgave at åbne øjnene hos egoistiske og usolidariske danskere for samfundets udsatte minoriteter, siger han.

Siger du, at vi danskere er egoister med skyklapper på?

"Ja, vi bryster os jo gerne med solidaritet, men jeg tror, vi lader os forblænde af den solidaritet, der er i vores egen selvforståelse. Det er let at få en andelsboligforening til at være solidarisk med hinanden, og det forveksler man med en generel solidaritet, selv om man i virkeligheden ikke ser, hvordan mennesker har det uden for.

Vi vil nødig tro på, at vi har et klassesamfund i Danmark, hvor fattigdom går i arv, og hvor man får én behandling i sundhedsvæsenet, hvis man er rig, og én anden, hvis man er fattig.

Hvor mange dør for tidligt, ikke har mulighed for tandlægebehandling og sættes på gaden. Vi har lullet os trygt ind i en middelklasse-tilfredshed.", udtaler Preben Brandt til Ugebrevet A4.

Fattigdom er en tabersag (UgebrevetA4.dk)