You are here

Vollsmose: Ældreråd dækkede over pædofili-mistænkt

Det såkaldte ældreråd i Odense-bydelen Vollsmose er under beskyldning for at se gennem fingre med en mistænkt pædofil, som rådet lod være med at melde til politiet.

Ældrerådet fungerer som en slags selvbestaltet juridisk instans i bydelen, og i 2008 valgte de tre mænd, som sidder i rådet, at landsforvise en mand, der var mistænkt for at krænke en dreng.

Ifølge Asmaa Abdol-Hamid kunne den pædofilsigtede være stoppet tilbage i 2008, hvis ældrerådet havde reageret anderledes.

»Manden skulle have haft en behandlingsdom. I stedet valgte ældrerådet at sende ham ud af landet. Det er ikke deres arbejde at dømme, det har vi en domstol til. Ældrerådet har fejlet i denne sag, og jeg håber, de har en dårlig smag i munden – vi kunne have forhindret det her«, siger Asmaa Abdol-Hamid.

Ældreråd dækkede over pædofili-mistænkt (Politiken.dk) (10. februar 2010)

Hvad har de lige gang i ?

De skal ikke eksistere som en selvbestaltet domstol !

Ældrerådet har tiltaget sig en for mig uønsket autoritet i Vollsmose & det er ikke foreneligt med retsstaten. I retsstaten er det de uafhængige domstole, der dømmer & ikke nogle tilfældige gamle mænd.

Så kan de mænd have nok så meget respekt omkring sig i lokalområdet.

Ældrerådet har en betydeligt medansvar for, at manden har begået endnu et overgreb.

Ældrerådet & deres støtter burde skamme sig !

Kommentarer

Vi skrev, at politiet opgav den første sag mod manden, fordi barnets familie trak anmeldelsen tilbage, og fordi flere vidner ændrede forklaring. Det er ikke rigtigt, oplyser politiet.

Sagen blev anmeldt i oktober 2007, og familien trak ikke anmeldelsen tilbage. Politiet efterforskede tværtimod sagen, som endte med, at manden fik en bøde for blufærdighedskrænkelse i april 2008.

Vi havde heller ikke belæg for at skrive, at det såkaldte råd af ældre optrådte som en selvbestaltet juridisk instans i sagen, eller at rådet dækkede over den mistænkte. Ifølge nye oplysninger bad rådet blot manden om at tage til Tyskland, indtil der var ro om sagen.
Politiken.dk beklager artikel (Politiken.dk) (10. februar 2010)

Hmm...