You are here

Den Første Sten

Johan Olsen, dansk musiker, biolog og forsker ved Københavns Universitet, radio- og tv-vært og forsanger i 'Magtens Korridorer' i DR P1s Kanten idag:

Dansk Folkepartis seneste oplæg til lovforslag har med folkeskolen at gøre. Med uddannelsesordfører Marlene Harpsøe i spidsen, foreslår man at det skal være forbudt at tale andre sprog end dansk i skolegården. Foreslagene er, som jeg ser det, myntet på bekæmpelse af en etnisk minoritet.

Det forekommer mig, at den politiske retorik når talen falder på arabiske indvandrere, i stigende grad er racistisk. Når den ikke ligefrem er det, er den ihvertfald meget agressiv, kompromisløs og nedladende. Det må være svært at løse de samfundsmæssige problemer, der involdverer befolkningsgrupper af anden etnisk baggrund end dansk, hvis man som udgangspunt har den holdning, at disse mennesker er inkompatible med det danske samfund.

(...)
Men det er til fulde lykkes Dansk Folkeparti at sætte en dagsorden. At få nogle af de mennesker, der ikke har som uudtalt mål at blive den muslimske del af befolkningen kvit, til at støtte op om delmålene. Senest Villy Søvndal, der på det sidste har haft behov for at profilere sig med hurtige reaktioner på enkeltsager, sidst hans forargelse over mormøder på folkeskolerne, hvor mødrer af arabisk herkomst kan mødes og tale på modersmålet om skolen og ungerne over en kop the. Et fantastisk godt initiativ, der også er en realitet på mine egne børns skole.

(...)
Når jeg nu kommer med denne gang brok over Dansk Folkepartis politik som de fleste lyttere nok vil erklære sig enige i, er det fordi at jeg synes det er dybt bekymrende, at foragten for etniske minoriteter, herunder især muslimer bliver ved med at brede sig så voldsomt. Vi kan ikke lade historien stemple os som en nation af folk, der tavse så til, at de her ting skete. Vi kan ikke være det land, der gik forrest i opbygningen af endnu en apartheidstat.

Hør hans kommentar her:

Den Første Sten (DR P1 Kanten)

Jeg kalder også DF for Dansk Folke_anti_parti... :/ De kan kun lide sig selv.

Marlene Harpsøes forslag er i strid med Grundlovens paragraf om ytringsfrihed & vil også forhindre elever i at terpe tyske & engelske verber i frikvarterne.

Hvor dumt er det lige ?

Men det viser jo tydeligt DFs foragt for det danske folkestyre, at de vil begrænse ytringsfriheden i deres fiktive kamp imod islam.

I DFs øjne er selv en 5. generationsindvandrer af irakere, pakistanere & svenskere ikke danskere.

Måske nogen lige skulle bruge tiden på at se på Pia Kjærsgaards aner ?

På den anden side er det spild af tid, som kunne bruges bedre til at gøre opmærksom på DFs propaganda som den fattiges fortaler.

DFs var jo med til at give de rige massive skattelettelser, som nu fører til forringelse af velfærden i skoler, sygehuse & plejehjem.

Uden skatteindtægter er der ikke råd til disse ydelser.

Det siger sig selv.