You are here

Onsdag d. 3. marts 2010 realitetsbehandler højesteret Grundlovssagen om Irakkrigen

DR P1 formiddag d. 24. februar 2010:

Selvom krigen i Irak for Danmarks vedkommende sluttede i 2007, så er den langt fra glemt. En gruppe borgere prøver ihærdigt at komme til bund i, hvordan det gik til, at et lille flertal i Folketinget valgte at sende Danmark i krig.

Borgerne er organiseret i "Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen", og formanden Birgitte Albrechtsen ser frem til, at en del af sagen skal for Højesteret om en uge.

Højesteret skal tage stilling til om de 25 danske statsborgere har ret til at stævne daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for grundlovsbrud i forbindelse med den danske krigsdeltagelse i Irak.

Østre Landsret har allerede tidligere afgjort, at det har de 25 ikke. Almindelige danskere deriblandt en far til en dræbt soldat i Irak har ikke, ifølge landsretten, ret til at få afprøvet om regeringen brød loven.

Ingen forfatningsdomstol
De 25 sagsøgere med næsten fem tusinde støtter er ikke i tvivl: Irakkrigen var ulovlig. Og Folketingsflertallet bør stå til regnskab for lovovertrædelsen.

Den langvarige sag viser problemerne med, at Danmark ikke har en forfatningsdomstol som i mange andre lande. I stedet har vi ordningen med Rigsretsager som et folketingsflertal kan rejse, hvis regeringen overtræder grundloven, men da det er det samme flertal, der i givet fald skulle rejse sagen som samtidig er den anklagede, forekommer den mulighed teoretisk.

Birgitte Albrechtsen er formand for Grundlovskomiteen af 2003 vedr. Irakkrigen, og hun håber selvfølgelig, at Højesteret giver grønt lys for en retssag mod Anders Fogh Rasmussen.

Løj for befolkningen
- Det vigtigste er at få et sandt billede af, hvad der fik flertallet til at træffe beslutningen om at gå i krig, selvom der ikke var et mandat fra FN. Formede politikken beviserne og ikke omvendt. Jeg tror, at flertallet ville den krig for at føje England og USA, og så løj man befolkningen lige op i hovedet, siger hun.

Hun erkender, at regeringen blev genvalgt efter beslutningen om krig, men alligevel tror hun på, at der er folkelig opbakning til at få høring, hvis Højesteret siger nej til en retssag.

- Holland har haft en høring, og Englang er i gang med en. Jeg tror ikke, at danskerne er klar over, hvad der skete, da beslutningen blev taget, og derfor skal en retsag eller i det mindste en høring give klarhed over forløbet, mener hun.

Birgitte Albrechtsen er gæst hos Poul Friis.

Hør debatten her:

Til bunds i Irak-krigen (DR Online) (24. februar 2010)

Støt Grundlovskomiteen 2003 vedrørende Irak-krigen !

Det gør jeg. Jeg er én af knap 5000 bi-intervenienter (støttesagsøgere). & du kan også nå at blive inden på onsdag !

Det er faktisk også dit demokrati.