You are here

Politiet (Per Larsen) aflyttede Greenpeace uden juridisk godkendelse

DR P1 Orientering d. 22. januar 2010:

Da politiet tændte for båndoptagerne under klimatopmødet og hemmeligt begyndte at aflytte og optage de samtaler, som mindst 15 medlemmer af Greenpeace førte over deres telefoner, skete det uden, at en eneste jurist havde godtkendt aflytningerne på forhånd.

- Det er der igen problemer i, forklarede daværende chefpolitiinspektør, Per Larsen, til Orientering i januar.

Per Larsen skrev selv under
På det tidspunkt forklarede han, at der slet ikke eksisterer faste regler om, at jurister skal kontrollere, om lovgrundlaget er i orden, inden politiet begynder at aflytte telefoner.

Men nu kan Orientering dokumentere, at Københavns Politi faktisk har sådanne regler. Reglerne siger, at der skal jurister ind over, før politiet begynder at aflytte og optage.

Orientering har samtidig fået bekræftet, at det ikke skete i sagen om Greenpeace-medlemmerne. Ifølge vores kilder, var det nemlig chefpolitiinspektør Per Larsen selv, der skrev under på beslutningerne om aflytning.

Af Jesper Tynell

Politiet aflyttede Greenpeace uden juridisk godkendelse (DR Online) (22. januar 2010)