Der kom fart på sagsbehandlingen, en prøve i sproget dansk blev fjernet og det blev lettere for læger fra tredjeverdenslande at få foden indenfor på de danske hospitaler.
Tilbage i 2002 pressede daværende sundhedsminister og nuværende statminister Lars Løkke Rasmussen på for at slække på kravene til udenlandske læger for at få flere læger til landet hurtigst muligt.
Det viser et dokument med regeringens handlingsplan for udenlandske læger og en efterfølgende evaluering, som DR har set igennem.
"Sundhedsstyrelsen skal indenfor få dage efter, at ansøgeren har meddelt Sundhedsstyrelsen, at denne har tilsagn om ansættelse ved et dansk sygehus, udstede midlertidig autorisation for pågældende periode", står der blandt andet i handlingsplanen.
- Der var på daværende tidspunkt et meget stærkt ønske i regeringen om at lempe vilkårene for de udenlandske læger, så de kunne komme hurtigere og lettere i arbejde i Danmark som læger, fortæller Jens Kristian Gøtrik, som var direktør for Sundhedsstyrelsen i 2001-2007.
- Når man som styrelse har et meget stærkt politisk ønske, så er reglerne, at det må man indrette sig efter, tilføjer han.
Løkke åbnede døren for fuplæger (DR Online) (1. marts 2010)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments