You are here

Alle midler i brug mod miljøaktivister under klimatopmødet og i retten

Overvågning, hemmelig efterforskning og varetægtsfængsling blev anvendt mod personer, som ifølge politiet planlagde ulovlige aktioner under klimatopmødet. Nu skal det afgøres, om de kan straffes.

Overvågningen fandt sted fra begyndelsen af september sidste år at dømme efter datoer på de fremlagte aflytninger. Politiet må derfor på et tidligere tidspunkt have besluttet sig for, hvilke personer de ville koncentrere den præventive efterforskning imod. Efter afspilning af en aflyttet telefonsamtale i retten henvendte anklager Line Steffensen sig til den 34-årige fra Australien og sagde:

»Her siger du, at der er en gruppe, du ikke vil være med i, fordi den er for pacifistisk.«

Forsvareren, advokat Steen Leonhardt Frederiksen, nåede dårlig nok at protestere, før retsformanden brød ind og sagde:

»Det er da vist lige det modsatte, der bliver sagt: At man skal undgå at blive militant og voldelig for ikke at miste tilslutning fra denne gruppe.«

»Nå, ja, sådan hører man jo tingene så forskelligt,« beklagede anklageren.

Anklageren ønsker, at de tiltalte til retsmøderne i august bliver idømt en fængselsstraf med efterfølgende udvisning af Danmark.

Alle midler i brug mod miljøaktivister (Information.dk)

Også i retssalen åbenbart... :/

Det står øjensynligt dårligt til med demokratiopfattelsen & politiets rolle i Danmark hos Københavns Politi.

Antagelser bliver brugt som grundlag for alvorlige beskyldninger imod klimaaktivister.

Husk lige på, at Politi samt anklager er ansatte af os skatteydere & borgere.