You are here

Politi skal jagte hjemløse i gaderne

Politiet skal deportere flere udenlandske hjemløse efter regeringen og Dansk Folkeparti har indgået udlændingeaftale. Akutherberg er forfærdet

Politipatruljer skal gennemsøge gaderne i Danmarks store byer for at kunne opfange udenlandske hjemløse, anholde dem og tvangsdeportere dem til deres hjemland.

Sådan lyder Dansk Folkepartis bud på den konkrete udmøntning af den del af deres nye udlændingeaftale med regeringen, der lover en 'mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold'.

Akutherberget En Varm Seng kan omkring 90 udenlandske hjemløse hver nat få en pause fra vinterkulden i herbergets nye lokaler på Axeltorv i København. Efter flere måneders intens søgen efter egnede lokaler, er roen så småt ved at indfinde sig blandt stedets brugere, og de frivillige begynder at kunne nå ind til dem og finde ud af, hvorfor de er her, og hvordan de kan hjælpes videre.

Herbergets talskvinde, April Chris, er ikke begejstret for udsigten til at få de ro forstyrret af patruljerende politi på jagt efter udenlandske hjemløse.

- Politikerne er bindegale. Jeg synes, at regeringen og Dansk Folkeparti behandler mennesker som affald. Flere tvangsudsendelser vil ikke stoppe problemet med udenlandske hjemløse, blot føre til, at de lever endnu mere i skjul. Hvis man vil løse problemet, er man nødt til at gøre noget ved årsagen, og det er fattigdom, fastslår hun.

Politi skal jagte hjemløse i gaderne (Arbejderen.dk) (18. marts 2010)

Det kan undre mig, at ingen "toneangivende" medier nævnte dette umenneskelige tiltag fra regeringen & DF.

Mikrofonholdere !