Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.
Den 1. april 2007 trådte den såkaldte 300-timers regel i kraft, som betyder, at man skærer den ene kontanthjælp væk i familier, hvor begge ægtefæller er på kontanthjælp, hvis begge ægtefæller ikke har arbejdet mindst 300 timer i løbet af de seneste to år. I løbet af de første ni måneder med ordningen blev 615 personer ramt af 300-timersreglen. Ca. ni ud af ti af dem, der rammes af 300-timers reglen, er indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Ud af de 615 personer, der blev ramt af 300-timers reglen i 2007, levede 117 personer et liv i fattigdom i 2006. Det svarer til 19 procent af de ramte. Mange personer, der i forvejen er fattige, fratages dermed forsørgelsesgrundlaget.
Mere end 10 pct. af dem, der indtil videre er ramt af 300-timers reglen, har været på offentlig overførselsindkomst i mere end ti år.
Godt 24 pct. af de ramte har været på offentlig overførselsindkomst i mere end syv år, og lige under halvdelen af de ramte har været på offentlig overførselsindkomst i mere end fire år, inden de blev ramt.
Knap halvdelen af de ramte er indplaceret i matchgruppe 4, og godt 23 procent er indplaceret i matchgruppe 3.
Dermed har man reelt indført nogle krav, som en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere vil have svært ved at indfri. I Beskæftigelsesministeriets ”Kulegravning af kontanthjælpsområdet” fra oktober 2006 beskrives matchgruppe 4 således:
Matchgruppe 4 – lav grad af match: ”Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked”.Når man ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked, er det mere end vanskeligt at opfylde beskæftigelseskravet, der er knyttet til 300-timers reglen. Med opstramningerne i 2008 er det blevet endnu sværere, idet beskæftigelseskravet som nævnt er øget til 450 timer.
Fattigdom: 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet (Ae.dk) (29. marts 2010)
»Det er jo ikke meningen, at man skal være på kontanthjælp i årevis. Det er en midlertidig erstatning for en arbejdsindtægt,« siger beskæftigelsesordfører, Ulla Tørnæs (V) og mener ikke, kritikken af reglen er rimelig:
»Det er jo ikke meget, man forlanger for at kunne fastholde en kontanthjælp. Det svarer vist nogenlunde til en længere avisrute, så det er ikke, fordi det offentlige stiller store krav om en arbejdsmarkedstilknytning for at opretholde en offentlig forsørgelse,« siger hun.
Forringelse af kontanthjælp rammer indvandrerkvinder (Information.dk) (29. marts 2010)
Beskæmmende & reelt set økonomisk apartheid, når den overvejende del af de ramte er etniske minoriteter.
Samtidigt viser Ulla Tørnæs en udpræget mangel på virkelighedssans. Det er ikke kun blandt mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk, at der findes mennesker med flere år sammenlagt på kontanthjælp.
De findes i tusindevis overalt i landet.
Men kontanthjælp er jo kun en "midlertidig" ydelse...
Et er fakta, noget andet er Venstres egen politiske verdensbillede.
De kan jo bare arbejde 450 timer om året. Det kan jeg da fint forestille, at jeg selv kunne klare synes argumentation at være.
Problemet er bare, at det kan de berørte kontanthjælpsmodtagere ikke. & det kan bestemt ikke blive bedre af udsigten til helt at miste den ene ægtefælles indkomst. Taberne bliver børnene. Uddannet til at være de næste i rækken af kontanthjælpsmodtagere.
Men det er jo også en måde at bevare magten på.
Venstres slogan burde reelt være:
Pyt med de svage,
De kan ikke klage.
Lad os få en ny regering. Det kan kun gå for langsomt.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments