You are here

Provinsen på anti-depressive og angstdæmpende piller

Mindst 440.000 danskere tager i dag medicin mod depression og angst. Men der er store geografiske forskelle i udskrivningen af recepter; medicinforbruget blandt borgerne er dobbelt så stort på Langeland som i Allerød. Situationen får Praktiserende Lægers Organisation, til at slå alarm og fremhæve, at det er umuligt at give alle den bedste behandling.

LYKKELAND? Der er langt fra Allerød til Langeland. Hvis du bor i Allerød, så har du fundet middelklassens smørhul i Nordsjælland, og samtidig den by i landet, hvor den mindste del af dine naboer spiser antidepressiv medicin mod mildere psykiske lidelser som angst, stress og depression.

Bor du derimod på Langeland, så er der dobbelt så stor en del af beboerne, der tager receptpligtig medicin mod samme lidelser. Hele 12 procent af øens borgere tager medicin mod depression og angst, mens kun 5 procent af Allerøds borgere tager turen til apoteket efter samme recept. Det viser helt nye tal fra Lægemiddelstyrelsen, som Ugebrevet A4 har bearbejdet. 

Provinsen på piller (Ugebreveta4.dk)

Årsagen i det mindre forbrug skal nok findes i denne illustration med skatteorienteret indkomststatistik fra 2001:

geografisk bruttoindkomst 2001

Bruttoindkomsten pr. person var i 2001 mindst i Nakskov (173.300 kr.), Sydlangeland (174.400 kr.) og Tranekær (175.000 kr.) kommuner, og størst i Søllerød (346.600 kr.), Hørsholm (344.900 kr.) og Gentofte (338.900 kr.) kommuner.

Kilde: Skatteorienteret indkomststatistik 2001 (PDF Dst.dk)

Via

[Indkomstfordeling (dst.dk)]

Fordeling af anti-depressiv & angstdæmpende medicin:

antidepressiver ugebreveta4 2009 lægemiddelstyrelsen

Kilde: Jyder på antidepressiver (UgebrevetA4.dk)

Den mulige forklaring på skævheden i Ugebrevet A4s opgørelse kan være enten, at de rige i ghettoerne nord for København er mindre depressive eller at de selv betaler for samtaler hos terapeuter som psykologer mm. Det er jo ikke gratis at gå til psykolog.

Det kan også forklare, hvorfor lavindkomstområder har et større forbrug af anti-depressiv medicin.

Ovenstående indkomststatistik er desværre udgået & bliver ikke lavet mere.