You are here

Samson i kussen eller kussen på glatis

Karina Søby Madsen skrev idag i Information:

Det handler om en weekend i kussehårets tegn, så er det sagt. Om en bytur, en brunch, en DR2-udsendelse og om normer, dogmer og ikke mindst - LYSTEN, som skal i centrum.

Det slår mig, at kvindens kønshår er politiseret, og at holdningerne er polariserede. På den ene fløj er de såkaldt ‘almindelige’ kvinder (inklusiv transvestitterne, der som hovedregel gør det, kvinderne gør, i endnu mere ekstrem grad), som fjerner hår, og på den anden side er der ‘feministerne’, der nægter at fjerne hår. Men hvor er snakken om lyst og liderlighed? For mig at se, er kussen i begge lejre fanget af dogmer, hvor udseende og forkerthed står i centrum, og lysten kommer i anden række. Når en behåret kusse associeres med noget frastødende, pinligt og urent, og når en tredjedel af de unge danske kvinder ligefrem synes, at deres kønsdele er ulækre, så er det tid til at sætte skønheden, forskelligheden og lysten i centrum.

Jeg ordner ikke min kusse til daglig, men jeg gør det, når jeg har lyst. For mig er det det, det handler om - lyst. Lige så pirrende, jeg synes, det er at blive rykket i mine kussehår, lige så vidunderligt kan det være, når kussen er blottet og følsom og lige til at indtage. Og det er dette spektrum, der er så fantastisk: Det er, når man kan spille på alle sine (kusse)strenge, at lysten og nydelsen kommer i centrum.

En sidste opfordring til mine medsøstre (og deres eventuelle mænd) kan således lyde, om at gå i gang med at udforske og nyde den kusse med al dens behåring og mangel på samme!

Samson i kussen eller kussen på glatis (Information.dk) (9. april 2010)

Det er jo underligt at der har bredt sig den norm, at den naturlige behåring er ulækker mm. også blandt mænd.

Jeg har da hørt en kommentar fra en mand om, at en kvinde med kussehår var ulækker.

Er det nypuritanisme eller bare en påduttet & påtaget opfattelse af kropsidealet bestemt af pornoindustrien ?

Det ved jeg ikke.

Personligt er jeg ligeglad.

Hvad er du ?

Kommentarer