You are here

3500 tillidsrepræsentanter til velfærdskrisemøde i Fredericia

3.500 tillidsrepræsentanter var samlet til krisemøde i Fredericia i går, for at protestere mod regeringens spareplan med krav om besparelser på 4 mia. kr. i kommunerne, svarende til 8.000 fuldtidsstillinger.

Fmd. f. HK/Kommunal Bodil Otto mente endda, at det samlede sparekrav fra regeringen var at reducere de kommunale serviceudgifter med 11 mia. kr. i 2013. Eller noget der svare til 20.000 kommunale jobs.

Fællestr. Solveig Sørensen, pædagog fra Esbjerg understreger, at besparelserne vil ramme børnene, når pædagogerne får mindre tid til hver enkelt barn.

Omsorgsmedhjælper fra Aktiv Bo, Lolland, Ellis Larsen fortalte, at de store besparelser kan medføre, at handicappede ikke får deres daglige bad.

Pædagog Janne Laustsen, Nyborg, fortalte, at hun en dag om ugen er alene med 24 børn i 4 timer.

Socialpædagog Thomas Pedersen, bestyrelsesmedlem fra socialpædagogernes regionskreds Sydjylland frygtede yderligere udsultning af psykiatrien. Også socialpædagog Svend Troelsen mener, at det 'fandme kan være nok'.

Næstfmd. i LFS Jan Hoby advarede mod 'rødt rygklapperi': - Vi skal tænke på, hvad det er for et udspil der kommer fra S-SF. Vi skal ikke acceptere en brutalisering af den offentlige sektor, sagde han.
Arbejdsmarkedsforsker og prof. Flemming Ibsen mener, at stormødet var en 'usædvanlig kraftig manifestation, som regeringen bør tage alvorlig'.

Via
[Sl.dks nyhedsmail Dagny]

Stormødet vedtog denne udtalelse:

Udtalelse fra stormødet i Fredericia:

Regeringen har truffet et valg – det har vi også

Den økonomiske krise er uomgængelig. Regeringens løsning er at tvinge staten, kommunerne og regionerne til at skære ned for milliarder. Vi synes, det er et forkert og faretruende valg. Det betyder, at Danmark sættes i stå. Dagen i dag viser, at 3500 repræsentanter for velfærden over hele landet siger nej tak til forringelser og ja til velfærd og dialog. Der er en anden vej end fyringer, nedskæringer og dårligere velfærd. Der er en vej, hvor vi kan levere kvalitet og anvende vores professionalisme, viden og uddannelse i et moderne og tidssvarende arbejdsmiljø. Hvor vi bygger videre på det solide danske fundament, som vi har skabt gennem mange år. Hvor vi sikrer ordentlige forhold for de syge, de ældre og børnene. Og hvor vi sikrer en hurtig og effektiv service til virksomhederne. Vi vil den vej. Det handler om at vælge den. Regeringen sender med sit sparekatalog problemerne videre til borgerne. Daginstittioner, handicappede, skoler, ældrepleje og andre kommer til at konkurrere om, hvem der skal have dårligere vilkår. Det er ikke et rimeligt valg. Regeringen må tilbage i tænkeboks. Den må ind i kampen og tænke sig grundigt om igen. Vejen er ikke skattelettelser, men en visionær kommuneaftale.

Vores budskab til regeringen i dag er: Vælg velfærden og hold sammen på Danmark.
De vil holde sammen på Danmark (Sl.dk) (20. maj 2010)

Læs mere på Foa.dk:
Stormøde: Vi vælger velfærden (Foa.dk)
& videoer på Bupl.dk:
Stormøde i Fredericia den 20. maj 2010 (Bupl.dk)

Se video af indlæg fra tillidsfolk på stormødet her:

Organisationer: "Vælg velfærden og hold sammen på Danmark" (Folkeskolen.dk) (20. maj 2010)