Erhvervslivets forslag til ny formålsparagraf i folkeskolen

Det skal ikke kun være skolen selv, der definerer fagene. Erhverslivet skal spørges til råds om blandt andet slut- og trinmål, foreslår regeringens rejsehold. Arbejdsgiver-organisationerne er positive, mens både lærere og ledere rynker på næsen.

Erhvervslivet skal forme folkeskolen (Information.dk) (7. juni 2010)

Den nuværende formålsparagraf i Folkeskoleloven er denne:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Folkeskolens formålsparagraf (Uvm.dk) (30. november 2006)

Sådan her vil den komme til at se ud efter, at erhvervslivet har haft fingre i den:

§ 1. Folkeskolen skal uddanne eleverne til at kunne begå sig i en globaliseret verden & ikke stille spørgsmålstegn ved den givne samfundsorden.

Stk. 2. Undervisningen skal lægge vægt på, at virksomheder er det bærende element i Danmark & eleverne skal opfordres til at udøve indflydelse igennem den politiske forbruger (& ikke igennem hemmelige direkte valg).

Stk. 3. Eleverne skal i højere grad sætte pris på mærkevarer med vægten lagt på at blive gode forbrugere af varige forbrugsgoder samt varig mærkevareloyalitet.

Stk. 4. Eleverne skal i historieundervisningen skoles i, at EU har været toneangivende i skabelsen af varig fred siden anden verdenskrig ikke bare i Neuropa, men på verdensplan (De skal ignorere den kolde krig.) Den 9. maj skal festliggøres hver dag, da EU-lovgivningen med sine 100.000 sider er mere væsentlig end Folketingets. Eleverne skal ikke sætte spørgsmålstegn ved nærhedsprincippet & slet ikke ved det indre markeds frie bevægelighed af penge, varer, tjenesteydelser & arbejdskraft.

Stk. 5. Eleverne skal acceptere pressens fremstilling af EU som det vigtigste saliggørende valg. Eleverne skal også hindres i at se kritisk på EU, da det skader samfundsøkonomien & dermed erhvervslivets bundlinje.

Så passer den også overens med den nuværende opbygning af samfundet i Danmark idag.

Danmark ud af EU !

Tilføjelse:
Desværre oplever jeg tiltag i folkeskolen lokalt i Børkop med en afrettet årgang, hvor eleverne skal holde sig i ro efter lærerens klappen i hænderne. Det fremmer autoritetstroen over for læreren. Men det er en forkert vej at gå efter min mening.

Der skal selvfølgelig være respekt over for undervisningen & læreren, men det er at gå for langt at afrette eleverne. Det sætter sig varige & markante spor, som efterlader eleverne i et tomrum. Efterhånden kan børn kun lave noget efter indspark fra en voksen.

Prøv selv næste gang du hører et barn sige, at vedkommende keder sig at sige "Tillykke" & se det forundrede udtryk. Husk at sige, at der idag er mange der ikke tør kede sig. For ellers bliver de rastløse. Kedsomhed er ikke farligt for det bringer en i tættere kontakt med sin egen kerne.