You are here

Overlæge advarer om psykisk syge stofmisbrugere

De begår massevis af røverier og indbrud for at skaffe penge til et voldsomt misbrug af flere forskellige stoffer.
Der bliver flere og flere af dem - men systemet er ikke gearet til at hjælpe dem ud af stofmisbrug og kriminalitet.

Samfundet står magtesløst overfor en hastigt voksende gruppe af unge såkaldt kaotiske stofmisbrugere med psykiske lidelser.

Inge Birkemose overlæge på Rusmiddelcenter Odense gætter på at der på landsplan er op imod 1000 unge, som systemet ikke er gearet til at hjælpe ud af stofmisbrug og kriminalitet.

Overlæge advarer om psykisk syge stofmisbrugere (DR Online Fyn) (7. juni 2010)

Jeg mener ikke, at vi kan komme disse til hjælp uden tvang. Jeg kender konkret til en ung stofmisbruger, som også blev efterladt imellem 2 stole. Den somatiske del ville ikke behandle ham, fordi han var psykisk syg & det har de ikke kompetence til. Psykiatrien ville ikke behandle ham, sålænge han havde et stofmisbrug.

Resultatet blev at han døde af overdosis på et lokalt bosted her i Vejle !

I Sverige har jeg hørt at muligheden for tvang mod psykisk syge stofmisbrugere idag er en mulighed.

En psykisk syg stofmisbruger er ikke ved sine fulde fem. Vedkommende er både skæv & kan være i en forværret psykisk tilstand.

Derfor må der tages andre midler i brug. Det kan være, at der efter et forsøg med frivillig afvæning for stofmisbrug bliver brugt tvang.

Vi kan som samfund ikke være bekendt hverken over for den psykisk syge eller som mennesker, at lade folk sejle i deres egen sø med risiko for dødsfald.

Hvis denne problematik ikke bliver nytænkt dør flere psykisk syge stofmisbrugere & et eller andet sted bliver vi ud fra et menneskeligt etisk standpunkt nødt til at sætte en grænse.

Vedkommende, der døde blev kun i midten af tyverne.