You are here

Standpunkt: Roskilde Festival donerer Kr. 516.000 til akutherberget En varm seng

Søndag d. 4. juli 2010 markerede Foreningen Roskilde Festival starten på en ny kampagne "Standpunkt" med fokus på fattigdom ved at donere Kr. 516.000,- til foreningen Giv din Hånd.

Foreningen har siden d. 8. januar 2010 givet husly til ca. 8.000 hjemløse under akutherberget "En varm seng". Der er en overvægt af udenlandske statsborgere, som ikke må overnatte på hverken kommunale eller statsstøttede herberge.

Formanden for Foreningen Roskilde Festival Steen Jørgensen udtalte til OrangePress, at "Foreningen Giv Din Hånd er en nødvendig støtte til en gruppe mennesker nederst i vores velfærdssamfund, som har behov for hjælp & ingen andre steder har at søge hen".

Takketale
April Chris:
En Varm Seng startede 8. januar som en spontan lynaktion for at skaffe tag over hovedet til de mange hjemløse, som ikke havde noget sted at sove, og som risikerede at lide kuldedøden. Det, der skulle have været en weekend, blev til en uge, som blev til en måned og til to – og vi er her altså stadig.

Vi – April Chris, Helene Vindsmark, Michael Espensen, Martin Skriver og Jimmy Colding, tilsammen styregruppen for Giv Din Hånds herberg En Varm Seng.

Det er vi af to årsager:
For det første så vi så positiv en udvikling hos så mange på herberget, at det ville have været ubærligt og direkte dumt at smide det hele fra sig, bare fordi det blev solskin.
For det andet var og er vi det eneste sted, som officielt tager imod ALLE, også udlændinge. Hvis vi lukker, har de mennesker simpelthen ikke andre steder at gå hen. Vi har i gennemsnit 3.500 overnatninger om måneden.

Vi har p.t. adresse i et hus på Axeltorv 12, lejet af Kbh.s Kommune. Men det er en midlertidig løsning, så vi leder ihærdigt efter et nyt og blivende hjem til herberget. Vi har tre ansatte nattevagter. Resten af arbejdet bliver udført af en hærskare af frivillige – og vi kan for øvrigt godt bruge flere, så I skal endelig ikke holde jer tilbage.
Vi er finansieret af private fonde og donationer og har desuden modtaget midler fra Socialministeriet.

Vores værdigrundlag er meget simpelt

Menneske til menneske med respekt og værdighed. Respekt fra os til brugerne, fra brugerne til os og brugerne imellem. Vi møder folk i øjenhøjde, for hjemløse er jo i bund og grund også bare mennesker lige som os andre, hverken mere eller mindre.

Vi kan give dem en rigtig seng, et måltid mad og plads til at være sig selv, og til bare at være. Der er nogen, der lytter, hvis du vil fortælle din historie, der er nogen, der giver et kram, hvis du har brug for det, og hvis ikke, er der rum til at være i fred.

Vi ønsker, at herberget skal være et sted med fred og ro og tryghed, hvor man kan samle kræfter, og det er stort set lykkedes. Mange kommer videre. Bevares, det er ikke perfekt, og alle lever ikke lykkeligt til deres dages ende. Det er ikke Disney. Men det er godt. Og det er godt nok.

Helene Vindsmark:
Vores brugere er en broget skare af nationaliteter, religioner, sprog og hundehold. Det eneste, de med sikkerhed har til fælles, er, at de er hjemløse. Ca. 1/3 er danskere, 2/3 er udlændinge. Nogle er fra Skandinavien, nogle fra Østeuropa, nogle fra Afrika, nogle fra de øvrige europæiske lande.

Der har været stort fokus på netop de udenlandske hjemløse, både i forhold til vores arbejde og generelt. Socialborgmester Mikkel Warming har netop kastet håndklædet i ringen og bedt de relevante ministre om at gribe ind.

Et af de argumenter, vi har hørt for IKKE at give grønt lys for hjælp på gadeplan til udenlændinge, er, at det vil få hærgende horder af hjemløse til at valfarte til Danmark.

Men det er noget vrøvl. Det stinker at være hjemløs! Gaden er ikke et sted, hvor man starter. Det er der, man ender, når alt er gået galt. Ingen tvivl om, at et liv som hjemløs er lettere i Danmark end i fx Rumænien. Men så fejende festligt er det altså heller ikke, at folk uden midler og uden ressourcer vil sætte kursen mod Danmark for at få lov at bo på gaden her i stedet for derhjemme.

Desuden vil jeg gerne pointere, at vi ikke taler om opholdstilladelse og socialisering og integrering og rehabilitering og serviceloven på vid gab for alt og alle, når det handler om at hjælpe udenlandske hjemløse. Vi taler nødhjælp på gadeplan. Om de basale nødvendigheder: Mad, bad, en seng at sove i, lægehjælp, NÅR og MENS de er her.

De seneste års socialpolitik på området har handlet om, at de, der ikke kan forsørge sig selv, skal movere sig tilbage til der, hvor de kom fra. Eller i hvert fald forlade landet. Rimeligt nok, sådan set. Vi kan jo ikke forsørge hele verden.

Problemet er bare, at det gør de ikke. Det er ikke, fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan. Når livet er reduceret til basal overlevelse – hvor skaffer jeg mad fra, hvor skal jeg sove i nat – er der selvsagt ikke ressourcer til andet, og jo mere man prøver at sulte dem ud, jo vanskeligere bliver deres tilværelse, og jo mindre flytter de sig. De bliver liggende i rendestenen, hvor de faldt. Dertil kommer der løbende nye til, så bunken af randvaskere vokser støt og roligt.

Livet på gaden er blevet hårdere. Antallet af hatecrimes vokser. Spændingerne mellem de hjemløse stiger, fordi stadig flere forsøger at få en bid af de i forvejen knappe ressourcer. Det går ikke mindst ud over de danske hjemløse, som overordnet set er den svageste gruppe.

Det er på alle måder en dårlig situation med et eksplosivt potentiale, og man må se i ørerne, at det er et problem, der ikke løser sig selv. De her mennesker har brug for en hånd til at komme på benene, hvis der skal ske noget. Det er det, vi gør i En Varm Seng – men der er brug for meget mere end det, vi kan gøre. Så herfra en rungende opfordring til politikerne om at lave de nødvendige dispensationer eller lovændringer, der gør det muligt med konstruktive problemløsninger.

Vi forholder os i den her sammenhæng ikke til, hvorfra og hvorfor folk er kommet, om de burde være kommet, og hvis de skal sendes hjem, så er det det, de skal. Men så længe folk befinder sig i dyb nød på danske gader på dansk jord, så skal der tages hånd om dem.

Og så er der egentlig ikke mere at sige om den ting.

Via
[Omtale af donation, Roskilde avis (Sletogret.dk/Akut), 5. juli 2010]

Besøg

Giv din hånd: Akutherberget En varm Seng her

Læs mere i OrangePress d. 4. juli 2010 s. 2 (Issuu.com)

Via
[Roskilde Festivalens OrangePress 2010]