Færre kræfttilfælde ved udendørsarbejde
Mandlige lønmodtagere, der arbejder udendørs som landmænd, bygnings- og anlægsarbejdere og fiskere har godt 20 procent mindre risiko for at få hudkræft end de mænd, der arbejder inden døre.
Omvendt har folk med udendørs arbejde en stærkt øget risiko for at få læbekræft, fordi læben ikke brunes som huden.
Kræftens Bekæmpelse står bag denne konklusion med en ny undersøgelse, hvor de har undersøgt samtlige lønmodtagere, der har haft hudkræft i perioden 1970 og 2003.
Udearbejde giver færre tilfælde af hudkræft (Arbejdsmiljøviden.dk) (20. april 2010)
Det stemmer meget godt overens med den observation, jeg tidligere selv har bemærket. Nemlig jeg ikke har hørt om hudkræft tilfælde blandt sportsudøvere som tennis-, fodboldsspillere eller cykelryttere mm.
Denne undersøgelse blev også omtalt d. 9. juli i 3F:
Folk, der primært arbejder udendørs, har øget risiko for at udvikle kræft i læberne. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
De eneste muligheder for at beskytte sig mod læbekræft er at holde sig i skyggen og bruge læbepomade med UV-filter, hvis man skal opholde sig i solen.
Det er oftest mænd, der får kræft i læberne. Kun omkring en femtedel af dem, der får læbekræft, er kvinder. Undersøgelsen viser da heller ingen øget risiko hos kvinderne.
- De fleste, der arbejder udendørs, er mænd, lyder forklaringen fra Johnni Hansen.
Kræft i læberne er sjældent dødelig. Det skyldes, at kræften er synlig og derfor opdages tidligt. Behandlingen består i, at huden fjernes, og derefter vil de fleste være raske igen.
Udearbejde øger risikoen for læbekræft 3F (Fagbladet.dk) (9. juli 2010)
Læs mere her på Kræftens Bekæmpelse:
Rapporterne er dele af en større undersøgelse, der kortlægger kræftrisikoen blandt ansatte i forskellige erhverv i Danmark. Undersøgelsen omfatter mere end en halv million lønmodtagere, som i perioden 1970-2003 fik konstateret kræft.
Kortlægning af risikoen for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark (Cancer.dk)
Så beskyt huden med løshængende tøj eller de nye typer tøj, som stopper UV-strålerne.
Undgå solskoldninger & brug læbepomade med UV-filter.
Pudsigt nok siger undersøgelsen intet om brugen af solcreme.
Men en årsag til mindre hudkræft kan være, at folk med udendørs arbejde optager mere D-vitamin ved deres ophold i solen end folk med indendørs arbejde. (s. 9 i denne pdf). Forsøg har også vist, at D-vitamin fra solophold har god virkning imod andre kræftformer.
Solen har det højeste uv-indhold i Danmark fra april til september.
Bilag | Størrelse |
---|---|
occupational_risk_skin_lip_cancer_male_population.pdf | 184.16 KB |
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments