You are here

LO indser nederlaget over for EU om den danske arbejdsmarkedsmodel og vil lovgive

– Problemet med østeuropæiske løntrykkere er både stort og stigende. Derfor kan jeg ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med lovgivning på overenskomstområdet.

Formanden for LO, Harald Børsting, åbner nu en dør på klem for, at politikerne i fremtiden kan blande sig i forholdene på det danske arbejdsmarked og lovgive på eksempelvis lønområdet.

Dermed ville det blive forbudt for østeuropæerne at arbejde i Danmark for typisk 55 kr. i timen, men også helt ned til 30-40 kr., som der har været eksempler på.

/ LO åbner for lov om polak-løn (Ekstrabladet.dk)

Samtidigt fremstår de borgerlige som forsvarer af den gamle flexicurity model, som der var før EF-domstolen sablede den ned med blandt andet Vaxholm-sagen:

- Vi skal værne om den danske model og fortsætte med at lade arbejdsmarkedets parter sørge for tingene på arbejdsmarkedet. Politikerne skal blande sig udenom, siger arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle.

/ Konservative afviser lov om polak-løn (Ekstrabladet.dk)

Som jeg tidligere flere gange har skrevet som her:
/ Farvel til den danske overenskomst (Denmarkonline.dk) (11. december 2009)

, så kan der ikke rettes op på EF-domstolens indgreb i den danske arbejdsmarkedsmodel. Den er afgået ved døden. (Den kan kun reddes ved at vi melder os ud af EU !)

Lønmodtagere idag er reduceret til en faktor på lige fod med de dele, der indgår i produktionen. Jo lavere andel den udgør, jo bedre... for profitten.

Men jo værre for den enkelte.

Velkommen til liberalismens hverdag & en brat opvågnen ... for nogle... :/

Se også:/ LOs Harald Børsting trækker i land om lovbestemt mindsteløn