Kun en forsvindende lille andel bliver en del af finanslovsforhandlinger her i efteråret 2010.
Hele staten budget for 2011 er:
Staten har udgifter for 685,5 milliarder kroner og indtægter for 633,75 milliarder kroner. Det betyder, at der til næste år bliver et underskud på 51,75 milliarder kroner. Det er dog væsentligt mindre end i år, hvor underskuddet bliver over 90 milliarder kroner.
/ Forstå finansloven på fem minutter (DR Online) (24. august 2010)
Forsvaret får som den eneste offentlige instans flere penge i 2011. Forsvaret for ekstra Kr. 1.17 Mia. mere i 2011 end i 2010 til at følge med udgifterne i Afghanstan.
Kilde: Forslaget til finansloven 2011 konto 12: Forsvarministeriet (oes-cs.dk)
Men de penge er alle partier bag de seneste forsvarsforlig inkl. SF enige om at give til forsvaret.
Men reelt handler "forhandlingerne" i finansministeriet i den kommende tid kun reelt om nye bevillinger på reelt sølle Kr. 1,5 Mia.
Det er 0,2 procent ud af det samlede finanslovsforslag for 2011.
Det bliver omtalt sidst i dette indslag i DR P1 Orientering d. 24. august 2010:
I alt lyder underskuddet for næste år på 78,7 milliarder kroner.
/ Claus Hjort har fremlagt sit finanslovsforslag (DR Online) (24. august 2010)
Et oplagt sted at spare i mine øjne er det statstilskud "private" skole får hvert år. I 2010 modtager de Kr. 4,7 Mia. i driftsstøtte. Det er en statsstøtte på 75 % per elev !
Der er 510 privatskoler i Danmark
Privatskolerne har haft en fremgang på 26 procent i elevtal siden 1999.
I 2010 modtager privatskolerne 4,7 milliarder kroner i driftsstøtte.
Hver elev på privatskolerne, får 44.000 kroner i støtte fra staten. Det svarer til 75 procent af den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen.
/ Forskere og politikere vil gøre privatskoler sociale (information.dk) (23. august 2010)
Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at det offentlige skal støtte en lille gruppe, som ikke ønsker at deres børn skal være en del af det større fællesskab.
De Kr. 4,7 Mia. ville gøre stor gavn i eksempelvis regionerne, som jo ikke selv kan fastsætte deres skat.
At der så vil være nogle egocentrerede forældre, der får ondt et hvis sted er jeg sådan set ligeglad med.
Fravælger man fællesskabet, så må man også selv betale for det.
Den nuværende tilskud til "privatskolerne" er mildest talt hykleri.
Med 75 % i statstilskud er de ikke privatskoler, men i realiteten statsskoler !
De penge skal forældrene til børn i privatskoler selv betale. Man kunne passende fjerne hele statstilskuddet fra næste år.
Man kunne også stoppe udgiftshullet i forsvaret ved at trække de danske soldater hjem.
På den måde har jeg lige fundet ekstra Kr. 5,8 Mia., der kunne bruges til gavn for fællesskabet.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments