You are here

Sind Klub Vejle i Husets lokaler i Vesterbrogade 13

Sind Vejle starter op med Sind Klub i Vejle by fra lørdag d. 27. november 2010 fra kl. 10 – 15 i Værestedet Huset, Vesterbrogade 13, Vejle. Foreløbigt er det den sidste lørdag i måneden, hvor der vil være åbent. Det sker på baggrund af ønsker fra medlemmer af Sind, som har efterlyst et tilbud om lørdagen.

Sind Vejle er klar over, at der er andre tilbud i Vejle by om lørdagen. Men selvom der er overlap af brugere imellem Huset & andre væresteder, så er der stadigvæk en gruppe der ikke kommer andre steder. Derfor vælger Sind i Vejle at starte en Sind Klubop, så folk ikke sidder alene derhjemme.

Sind Klubben er åben for alle.

Sind Klubben vil danne rammen om hyggeligt samvær, hvor der vil være adgang til alle Husets lokaler som internet & øvelokaler. ”Vi er utrolige glade for, at vi har fået lov af Vejle kommune til at bruge Huset om lørdagen”, siger formand for Sind Vejle Flemming Leer Jakobsen. ”Vi håber, at det bliver taget godt imod & at det måske med tiden kan udvides til at omfatte andre lørdage i måneden.”

Sind klubben bliver bemandet af frivillige, som er underlagt tavshedspligt i forbindelse med gæster i Sind Klubben. Næste Sind Klub bliver igen d. 29. januar 2011. I stedet kan man i juledagene benytte sig af værestedet Huset 2. juledag.

Hvis man har lyst til at være frivillig kan man kontakte Flemming Leer Jakobsen på telefon 75 825 935 eller via email: flemming.leer@sindvejle.dk

Fundet her:
/ Sind Klub Vejle (Sindvejle.dk)

Nyheder: