You are here

Budgetforlig 2010 fører til besparelser i 2011 & 2012 på folkeskolerne

86 procent af kommunerne har sparet på folkeskolen i budgetforligene for 2011. Samlet set spares der i forligene over 600 mio. kr. på skolen i 2011 og tallet vokser til over en mia. kr. i 2012

Danmarks Lærerforening har i perioden 14. oktober til 19. oktober 2010 indhentet oplysninger om de budgetforlig, der er indgået i kommunerne. Foreningen har fået informationer om budgetforligene i 86 ud af 98 kommuner. I 74 af de 86 kommuner indeholder budgetforligene besparelser på folkeskolebudgettet i 2011. Samlet set spares der i de 74 kommuner over 600 mio. kr. i 2011.

I alle de kommuner, der sparer på folkeskolen, er besparelsen helt eller delvist begrundet med økonomiske hensyn. I godt hver tredje af disse kommuner, begrundes besparelsen derudover også med faldende elevtal. Undersøgelsen viser, at besparelserne blandt andet skal realiseres ved at give eleverne færre undervisningstimer, ved at nedlægge skoler, ved at forringe støtten til elever med særlige behov, ved højere klassekvotienter og ved forringelser af lærernes efteruddannelse. Besparelserne forventes at betyde nedlæggelse af lærerstillinger i 80 procent af de kommuner, der skal spare.

Budgetforligene angiver, at besparelserne i 2012 stiger til over en mia. kr. En afgørende grund til at tallene bliver større i 2012 er, at en række af besparelserne, der starter ved skoleårets begyndelse i august 2011, kun får betydning i 5 måneder i 2011, men forventes at få betydning i 12 måneder i 2012. Tallene for 2012 og 2013 kan ændre sig, når budgetterne for disse år skal vedtages i efteråret 2011 og efteråret 2012.

/ Budgetforlig sparer over 600 mio. kr. på folkeskolen i 2011 (Dlf.org) (oktober 2010)

Se tallene i Danmarks Lærerforenings undersøgelse i højre side af ovenstående henvisning.

"Vi har ikke skåret i folkeskolen"
undervisningsminister Tina Nedergaard
TV-Avisen kl. 18:30 d. 7. december 2010 Kl. 18:44
Se indslaget fra d. 7. december 2010 (DR Online)

Lemfældig omgang med sandheden eller rettere direkte løgn.

Regeringen har dikteret nulvækst i kommunerne igennem kommuneaftalen for 2011 & fremad.

Derfor oplever folkeskolen besparelser.

Besparelser, som undervisningsministeren har et direkte medansvar for.

Det er simpel logik, at med skattelettelserne til de rige egoister er der ikke råd til samme velfærd som før skattelettelserne.