Vores nordiske brødre ryger på førtidspension

Dobbelt så mange ledige ældre. Dobbelt så mange førtidspensionister. Og mange flere sygedage.

Det venter de danske ældre, hvis man kigger på vores nordiske nabolande. Der er der nemlig ingen efterløn.

A-Kassernes Samvirke har i en rapport sammenlignet antallet af ældre førtidspensionister i Finland, Norge og Sverige.

Her er antallet af 60-64-årige førtidspensionister dobbelt så højt, og færre sidst i 50’erne er på arbejdsmarkedet.

I Norge og Finland er cirka hver fjerde 60 til 64-årige på førtidspension, mens det i Danmark ligger mellem ti og 15 procent.

"Debatten om efterlønnen har foregået, som når de blinde taler om farver. Hver gang TV2 bragte et indslag om efterløn, viste de et billede af en velaflagt læge, der spillede golf. Det passer ikke med den virkelighed, vi ser herinde,” siger Verner Sand Kirk, direktør for A-kassernes Samvirke.

/ Vores nordiske brødre ryger på førtidspension (Avisen.dk) (4. januar 2011)

Samtlige medlemmer af Folketinget har fået denne rapport som en tidlig julegave sidste år. Den kan hentes via denne side nederst:

/ Læs AK-Samvirkes nye efterlønsrapport her (Ak-samvirke.dk) (15. december 2010)

Før jul sendte AK-Samvirke 179 eksemplarer af en ny rapport om efterlønnen til medlemmerne af Folketinget. Rapporten er samtidig et bidrag til den aktuelle debat om efterløn, der alt for ofte ender i forestillinger om, at en afskaffelse af efterlønnen vil fremtidssikre velfærdssamfundet.

Efterlønnen er efterhånden blevet columbusægget der skal løse Danmarks økonomiske problemer. Næsten hver gang diskussionen om efterlønnen rammer avisspalterne eller tv-skærmen svirrer det med forestillinger om at hvis vi bare afskaffer ordningen betyder det en ekstra arbejdsstyrke på op imod 100.000 personer og 15-20 mia. kr. mere i statskassen.

En anden sejlivet myte er tandlægen eller ingeniøren, der som 60-årig traver ind på golfbanen i stedet for at bidrage til samfundsøkonomien ved at blive på arbejdsmarkedet.

Rapport sendt til Folketinget
”Vi har desværre en debat om efterlønnen der i foruroligende grad mere er præget af myter end af realiteter. AK-Samvirke forsøger med rapporten at vise, hvad der er op og ned i efterlønnen, så vi netop undgår at der bliver truffet beslutninger om efterlønnen på et forkert grundlag,” siger Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke og fortsætter:

”Derfor sendte vi rapporten til samtlige 179 folketingsmedlemmer som en lidt tidlig julegave. Efterlønnen er jo noget alle har en mening om og spørgsmål til, så vi tænkte, at når politikerne er ude og møde deres vælgere og får spørgsmål om efterlønnen, er det vigtigt, at de kan svare ordentligt for sig. Det kan vores rapport hjælpe dem med.”

Rapporten slår bl.a. fast, at uanset hvilken metode man vælger at bruge til at måle, er der blevet markant færre efterlønsmodtagere i de seneste år. Så antallet falder både, når man ser på, hvor mange der rent faktisk er på efterløn, hvor stor en andel af de efterlønsberettigede, der er på efterløn, og hvor stor en andel af den samlede befolkning i efterlønsalderen, der er på efterløn.

Den golfspillende tandlæge eksisterer ikke
Der bliver også hamret en pæl igennem myten om den golfspillende tandlæge. Under fire procent af alle efterlønsmodtagere kommer fra ingeniørernes, civiløkonomernes og akademikernes a-kasser. Og kun ganske få af dem går på efterløn før de er 62 år. Tværtimod bliver efterlønnen brugt af folk med fysisk hårdt arbejde og lave lønninger:

”Rapporten viser med al tydelighed, at efterlønnen har en vigtig funktion for dem, der rent faktisk har brug for den. Den giver de nedslidte mulighed for at trække sig tilbage og dermed forhindrer efterlønnen også mange i at overgå til andre ydelser som f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, eller sygedagpenge,”  siger Verner Sand Kirk.

De nedslidte grupper bruger efterlønnen
Ser man på hvilke a-kasser, der har flest medlemmer på efterløn er det NNF, 3F og FOA’s a-kasser, som bl.a. har f.eks. bygningsarbejdere, rengøringspersonale, slagtere og social- og sundhedshjælpere blandt medlemmerne.

”Vi håber, at politikerne vil læse vores rapport, og at de måske får skudt nogle af myterne ned med de tal, vi præsenterer. Samtidig er det vigtigt at pointere, at afskaffelse efterlønnen altså ikke med et snuptag løser de problemer, mange påstår, det vil gøre, udtaler Verner Sand Kirk.