You are here

Markante forskelle i andel af førtidspensionister fra kommune til kommune

Chancen for at få tilkendt den seniorførtidspension, som regeringen vil indføre, hvis den får -afskaffet efterlønnen, vil i høj grad afhænge af din adresse og ikke af, hvor nedslidt og uarbejdsdygtig du er, mener eksperter og socialchefer. Også lægerne melder sig nu i kritikken af den nye seniorydelse.

Nedslidte borgere med grånende tindinger i Odense, Svendborg og Brøndby vil sandsynligvis få langt lettere ved at få tilkendt den seniorførtidspension, regeringen har planer om at indføre som erstatning for efterlønnen, end ældre borgere i København og Aalborg. Der er nemlig store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange der får tilkendt førtidspension. Og det mønster, vurderer flere eksperter, også vil gælde seniorførtidspension.

Han bygger sin bekymring på tal fra Kommunernes Landsforening (KL), der viser enorme forskelle i kommunernes tilkendelse af førtidspension. For eksempel er 7,7 procent af arbejdsstyrken i Aalborg på førtidspension, mens det i Odense gælder 11,5 procent. Og de to kommuner har samme rammevilkår – det vil sige ensartede forhold omkring blandt andet erhvervsstruktur og ledighed – og burde derfor have samme andel af borgere på førtidspension.

/ Kommunegrænser afgør ja eller nej til seniorførtidspension (Ugebreveta4.dk) (31. januar 2011)

Nu hører det lige med til billedet om især København, at der januar 2009 var 100.000 på venteliste til en almen bolig i Købehavn.

/ Massiv stigning i efterspørgsel på almene boliger (Denmarkonline.dk) (26. januar 2009)

Derfor måtte førtidspensionister vælge at slå sig ned i omegnskommunerne omkring København istedet for.

Nu er reglerne for ventelister ændret med de nye regler, hvor man skal betale Kr. 150,- per år for at stå på ventelisten.

Så andelen af førtidspensionister i Købehavn kan med tiden ændre sig.

Især når den pukkel af ventende sager om førtidspension, som i januar 2009 var på 1700 sager bliver afgjort:

/ Ventetid til førtidspension gør borgere syge (Denmarkonline.dk) (23. januar 2009)

Så det tal, som Ugebrevet A4 benytter er unøjagtigt. Det viser kun et øjebliksbillede lige her & nu af  førtidspensionister som andel af arbejdsstyrken i kommunen.

Uanset hvor du kigger hen på danmarkskortet, er der ifølge KL’s statistik forskel i tilkendelser af førtidspension i kommuner med samme rammevilkår. I Rebild er kun 5,8 procent af arbejdsstyrken på førtidspension, mens det gælder 15,1 procent i Odsherred. I Køge er 6,4 procent på førtidspension, mens det gælder 11,7 procent i Thisted.

Dette er altså forkert !

Opgørelsen bragt i Ugebrevet A4 d. 31. januar 2011 viser ikke tilkendelser af førtidspensioner opgjort per kommune, men andelen af førtidspensionister set i forhold til arbejdsstyrken.

/ Benchmark din kommunes fuldtidsmodtagere af førtidspension (Kl.dk) (2. december 2010)

Benchmark din kommunes fuldtidsmodtagere af førtidspension

I kommunerne er der stor forskel på hvor mange borgere, der er på førtidspension. Det gælder også mellem kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Læs her hvordan din kommune klarer sig.

Antallet af borgere på førtidspension er steget i de senere år. Alene i 2009 fik godt 17.000 personer tilkendt førtidspension. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter til førtidspension var i 2009 16,9 mia. kr. Det svarer til over 35 pct. af kommunernes samlede nettodriftsudgifter på overførselsområdet. Der er derfor betydelige gevinster at hente for kommunen, hvis flere bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet frem for at få førtidspension.

Følg linket nedenfor for at læse mere om, hvordan andelen af fuldtidsmodtagere på førtidspension er i din kommune. Kommunerne er placeret i klynger med sammenlignelige rammevilkår. Klyngerne anvendes bl.a. af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen til at sammenligne kommuner (i databasen jobindsats.dk).

I bilaget kan du også finde inspiration til, hvilke drøftelser man kunne tage i kommunen på baggrund af nøgletallet og finde links til fx redskaber, gode eksempler fra kommuner, små analyser mv.