Tusindvis af danskere strømmer til meditations- og mindfulness-kurser for at bekæmpe stress og psykisk ubalance. Men kurserne kan gøre stor skade, hvis man hører til gruppen af psykisk udsatte, påpeger eksperter.
Hun havde hørt, at meditation skulle virke afslappende, så hun besluttede sig for at begynde på en meditationsskole i Aarhus sammen med tre venner.
»Vi startede med at sidde sammen med en meditationslærer, der skulle lære os teknikken. Det handlede meget om at forestille sig et lys og lade sig tømme for tanker.
I starten hjalp det mig lidt med at slappe af. Men efter et par gange begyndte jeg at få meget voldsomme, mareridtsagtige oplevelser under meditationen. Jeg så billeder af venner og familie, der jagtede mig og slog mig. Det var så virkeligt, at min krop rystede, og jeg nærmest kunne mærke det fysisk, når de slog mig. Da det begyndte, blev jeg rigtig bange for meditationen,« fortæller Iben.
Meditationsunderviseren var psykolog, og da Iben fortalte om sine oplevelser, bad underviseren Iben om at stoppe med det samme og kontakte sin læge.
De følgende uger fik hun det dårligere. De søvnløse nætter fortsatte, vrangforestillingerne blev værre, og efter tre-fire besøg hos sin læge blev hun opfordret til at tage på skadestuen på Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Her blev hun hasteindlagt 26. juni 2002 med diagnosen akut psykose, uspecificeret, der senere blev ændret til bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kendt som manio-depressivitet, red.).
/ Meditationskurser kan gøre mere skade end gavn (Information.dk) (27. januar 2011)
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments