Hvorfor er danske soldater i Afghanistan?

Kronik af Niels Harrit, lic. scient.:

Hvorfor er danske soldater i Afghanistan?

I løbet af 2002 deltog 102 danske soldater i ”Operation Enduring Freedom”, som er kodebetegnelsen for den amerikansk ledede jagt på al-Queda og Osama bin Laden i Afghanistan. Deres opgave var at fange de ansvarlige for terrorangrebet på New York i september, 2001, og lukke Al-Quedas træningslejre m.v. (Charlotte Aagaard, Information) ¹⁾. Det er ikke oplyst, hvor mange danskere, der har deltaget i denne del af de militære operationer i landet i de efterfølgende år.

Den danske deltagelse i ISAF styrken, som under NATOs ledelse blev indsat med mandat fra FN i august 2003, er bedre kendt. The International Security Assistance Force har til opgave at ”fremme regeringens autoritet og hjælpe med at fjerne grundlaget for den terrorisme, som kunne udgå fra landet” (forfatterens oversættelse) ²⁾

Politisk, juridisk og moralsk tager Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan udspring i aktiveringen af artikel 5 i NATO-traktaten. Dette skete – for første gang i alliancens 51-årige historie - ved et møde i Det Nordatlantiske Råd den 12. september, 2001, i Bruxelles. Det var mindre end 24 timer efter terrorangrebet på USA. Efter mødet udsendtes en pressemeddelelse, hvor der bl.a. stod:

”....hvis det kan afgøres, at dette angreb på USA blev styret fra en magt uden for alliancen (”was directed from abroad”), skal angrebet betragtes som en handling omfattet af artikel 5 i NATO traktaten, som stadfæster, at et væbnet angreb på én eller flere af de allierede i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb på dem alle” (forfatterens oversættelse).³⁾

Det bemærkelsesværdige ved denne meddelelse er forbeholdet ”hvis”. Man havde åbenbart en skyldig i kikkerten, men manglede blot beviserne.

Disse beviser blev tilsyneladende forelagt NATOs Råd af Frank Taylor, som var embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium med titel af rejsende ambassadør ved et lukket møde d. 2. oktober i Bruxelles.⁴⁾ Frank Taylors rapport er omgærdet af en vis mystik. NATOs generalsekretær Lord Robertson holdt efterfølgende en pressekonference, hvor han forklarede, at rapporten var – og vedbliver at være – hemmeligstemplet. Lord Robertson kunne kun viderebringe hovedkonklusionen:

”Vi ved, at de personer, som udførte disse angreb, var en del af det verdensomspændende Al-Queda netværk, som ledes af Osama bin Laden og hans næstkommanderende, og som beskyttes af Taleban” (forfatterens oversættelse).⁴⁾

Endvidere meddeltes:

”På baggrund af denne rapport er det nu blevet afgjort, at angrebet mod USA d. 11. september blev dirigeret fra en fremmed magt (”directed from abroad”), og at handlingen derfor er dækket af artikel 5 i NATO traktaten.”

Artikel 5 i NATO-traktaten kaldes ofte musketer-eden, fordi det er her, medlemmernes kollektive ansvar for områdets sikkerhed kommer til udtryk:

”Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.”⁵⁾

Efter et NATO-møde to dage senere⁶⁾ offentliggjorde man en række tiltag, der tilsammen bliver betragtet som en ”operationalisering” af artikel 5. For eksempel besluttede man, at der skulle være fri adgang for amerikanske fly til hele alliancens luftrum, hvis flyvningerne var relateret til terrorbekæmpelse. Selvom det moralsk holdbare i disse transporter har været diskuteret i dansk presse, er den danske stat forpligtet til at tillade disse overflyvninger efter denne NATO-resolution fra d. 4. oktober, 2001.⁶⁾

Med disse og andre initiativer var musketer-eden – én for alle og alle for én -implementeret i praksis med Danmark som deltager. Det er en meget vigtig dato i dansk historie, men den har ikke haft pressens store bevågenhed. Det samme gælder Frank Taylors rapport, der tilsyneladende heller ikke har været omtalt.

Tre dage senere, d. 7. oktober, 2001, begyndte bomberne at regne ned over Afghanistan. Eller måske skulle man hellere notere, at beviserne for al-Queda’s ansvar for terrorangrebet i USA fremkom fem dage inden bombardemen­terne indledtes.

Som det ses ovenfor, giver artikel 5 kun mulighed for ”et individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers Pagt”.

Denne artikel 51 i FN-pagten⁷⁾ er derfor central for legitimiteten af krigen i Afghanistan. Spørgsmålet er, om den kan bruges som hjemmel for at angribe en anden medlemsstat, fordi et angreb er blevet dirigeret fra territoriet.⁸⁾

Det er også usikkert, om Osama bin Laden i det hele taget var i Afghanistan d. 11. september, 2001. Han led af en alvorlig nyresygdom og havde bl.a. været indlagt på det amerikanske militærhospital i Dubai i juni, samme år.⁹⁾ Herefter var hans liv betinget af regelmæssig dialyse. Således modtog han behandling på den pakistanske hærs hospital i Rawalpindi d. 10. september, 2001 - iflg. en velunderbygget nyhedsrapport fra Dan Rather på CBS d. 28. januar, 2002.10 I den anledning ryddede man hele den urologiske afdeling på hospitalet, sendte alle ansatte hjem og bragte andet personale ind.

Var det muligt for Osama bin Laden at nå tilbage og dirigere terrorangrebet fra Afghanistan dagen efter?

Nogen kunne mene, at udtrykket ”directed from abroad” i NATOs resolution d. 12. september, 2001, ³⁾, ⁴⁾ mere refererer til planlægningen af terrorangrebet og mindre til den operationelle styring på selve dagen. Men – som Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik ¹¹⁾ har gjort opmærksom på – foregik planlægningen i en lejlighed i Hamburg, Tyskland.

USA blev ikke angrebet af Afghanistan – et ludfattigt land med 28 millioner indbyggere, og ingen af de 19 flykaprere var afghanere.

Lovligheden af krigen mod Afghanistan ses derfor at være fuldstændig betinget af lødigheden af de beviser, der som nævnt ovenfor blev forelagt Det Nordatlantiske Råd af Frank Taylor d. 2. oktober, 2001. I den efterfølgende pressemeddelelse⁴⁾ hed det også, at de nationale regeringer ville blive orienteret i de respektive nationale hovedstæder. Det vil sige, at den danske regering har set disse beviser og – må man formode – har præsenteret dem for folketingets medlemmer, der efterfølgende sanktionerede aktiveringen og implementeringen af NATOs artikel 5 og traf beslutning om indsættelse af danske soldater i Afghanistan.

Men den danske befolkning har ikke set disse beviser endnu.

Denne situation må betegnes som uholdbar på baggrund af de politiske og økonomiske omkostninger, befolkningen er blevet påført i de sidste syv år som følge af krigen. Unge danske mænd og kvinder har mistet livet i Afghanistan. Flere er blevet invalideret på krop og sjæl.

Hvorfor er de danske soldater i Afghanistan?

Noter til kronikken:
Hvorfor er danske soldater i Afghanistan?

1) Charlotte Aagaard: ”Afghanistans hemmelige krig”, Information, 7. april, 2010.
2) http://replay.web.archive.org/20041201152929/http://www.nato.int/terrorism/index.htm
3) ”The Council agreed that if it is determined that this attack was directed from abroad against the United States, it shall be regarded as an action covered by Article 5 of the Washington Treaty, which states that an armed attack against one or more of the Allies in Europe or North America shall be considered an attack against them all.” http://www.nato.int/docu/pr/2001/p01-124e.htm
4) http://www.nato.int/docu/speech/2001/s011002a.htm (Lord Robertsons pressemeddelelse, 2. oktober, 2001)
5) http://www.nato.int/docu/other/da/treaty-da.htm (NATO traktaten)
6) http://www.nato.int/docu/speech/2001/s011004b.htm (NATO møde 4. oktober. Implementering af artikel 5)
7) http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/treaty/fn51.htm (artikel 51 i FN traktaten)
8) De resolutioner, der blev vedtaget i FN i september 2001, hjemler under ingen omstændigheder ret til at invadere og okkupere et medlem. Det drejer sig om SCR1368  og SCR1373 (http://www.un.org/en/sc/presidency/index.shtml). 
9) David Ray Griffin, Osama bin Laden: Dead or Alive? (Northampton: Olive Branch [Interlink Books], 2009 (http://www.interlinkbooks.com/product_info.php?products_id=2129&osCsid=a125ba0a1f5979a79f4f37796b0d8fd7&osCsid=a125ba0a1f5979a79f4f37796b0d8fd7#reviews).
10) Afskrift af udsendelsen ses her: http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=3194
11) Herbert Pundik: ”Terroren kommer ikke fra Afghanistan”, Politiken, 8. november, 2009.