You are here

Økonomiske teorier duer ikke - men danner alligevel grundlag for politik

DR P1 Orientering den 5. juni 2011:

De gængse økonomiske teorier og modeller holder ikke. De kan hverken forklare eller forudsige virkeligheden. Men kritikerne kan ikke præsentere en mere brugbar model.

Grækenland sidder fast i økonomisk hængedynd, arbejdsløsheden i verden har aldrig - målt i personer været større, finansmarkeder er styrtdykket, banker krakket og statskasserne rundt om i den vestlige verden er tomme. Og i Europa er politikerne rådvilde, for trods ihærdige forsøg på redningspakker er det ikke lykkedes at redde de nødstedte eurolande ud af gældsspiralen.

Men måske er det slet ikke så mærkeligt, at det kniber med at finde effektive løsninger. Virkeligheden viser, at de gængse økonomiske modeller hverken kan forudsige eller forklare, hvad der sker i nutidens globale økonomi, siger professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitetscenter.

Problemet er at han og andre kritikere af systemerne og teorierne ikke har en mere brugbar model at tilbyde politikerne. Det er en af grundene til, at økonomer - lige for tiden især liberale og Keynesianere, som Jesper Jespersens strides.

Hør mere på:
/ Langt fra teori til virkelighed (DR Online) (5. juli 2011)

Tænk sig.

Man kan få fin titel på, at man har spildt flere år på teorier uden hold i virkeligheden.

Reelt set er økonomer bare gode til at gengive andres tanker i en lang ordstrøm med en grundforudsætning om "alt andet er lige".

Alt andet lige har de ikke noget tøj på & det er stadigvæk utroligt at de spilder vores allesammens tid med tåbelige forudsigelser i TV & radio.

Det er jo utroligt at deres forældede & ubrugelige teorier danner grundlag for politik.

Politik som berører folks dagligdag & velbefindende.

Næste gang du ser en økonom i medierne, så grin af ham & undre dig over, at han kan tjene penge på noget som ikke virker.

Økonomisk teori er et fatamorgana, som påstår at det er videnskabeligt med retten til at spå om fremtiden.

Alt andet lige bliver du narret af spåmænd m/k.

Hvor længe vil du finde dig i det ?