Flertal gav mandat til Danmarks deltagelse i EUs finanspagt 20. januar 2012

Fredag den 20. januar 2012 afgav et flertal af Folketingets partier mandat til Økonomi- & indenrigsminister Margrethe Vestager til at forhandle størst mulig deltagelse i EUs finanspagt i Folketingets europaudvalg.

Finanspagten har ikke noget at gøre med / europagten med de såkaldte / six-pack af ialt 6 direktiver & forordninger, der trådte ikraft den 1. januar 2012.

Se forhandlingen her fra kl. 11:35 fredag den 20. januar 2012:

Eller på Folketingets hjemmeside:

/ http://www.ft.dk/webtv/video/20111/euu/16.aspx?i=2012-01-20T11:35:00

Ifølge Margrethe Vestager eksisterer der en finanspolitisk union i Danmark imellem kommunerne & regeringen igennem bloktilskud & udligningsordningen imellem rige & fattige kommuner.

Det er lidt i tråd med justitsministeriets fortolkning af Grundloven forud for Maastricht-traktaten den 2. juni 1992. Ifølge justitsministeriets daværende fortolkning omfattede ordlyden i Grundloven om at "kongen kan slå mønt" ikke sedler !

Ja, kreativiteten er stor hos de forenede ja-partier fra SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative & Venstre for at undgå en folkeafstemning om finanspagten.

Kun LA, DF & Enhedslisten er imod denne finanspagt i Folketinget. De kræver alle en folkeafstemning. Den juridiske frikendelse & undtagelse fra en folkeafstmning om finanspagten fra justitsministeriet kommer efter den 1. marts 2012.

/ Tre partier kræver afstemning om finanspagt (Politiken.dk) (20. januar 2012)

Uden for Folketinget er Folkebevægelsen Mod EU den eneste bevægelse, som er imod finanspagten. Folkebevægelsens Søren Søndergaard beskriver her, hvordan & hvor lidt forberedelse medlemmerne af europaudvalget havde før mødet den 20. januar 2012. De fik tilsendt udkastet til finanspagten på engelsk torsdag aften kl. 21:41. Udkastet var fortroligt. Det betød at medlemmerne af europaudvalget ikke måtte spørge til en juridisk vurdering af udkastet.

Læs mere her:

/ Nikkedukker (Folkebevagelsen.dk) (22. januar 2012)

Denne finanspagt er mellemstatslig aftale indgået imellem de lande, som ratificerer den. Men EU-domstolen skal være den øverste domstol for finanspagten. Det er nyt & mildt sagt bekymrende.

Efter min vurdering indeholder både europagten & finanspagten indbyggede overraskelser ikke mindst på arbejdsmarkedet, men også inden for henstillingerne om eksempelvis krav om en skatte- & efterlønsreform.

Hvad sker der hvis et medlemsland ikke følger en henstilling fra EU-kommissionen ?

Hvad vil EU-domstolen gøre ?

Vil Danmark selv på trods af euro-forbeholdet kunne blive tvungent til at følge henstillingerne ?

/ Laval-dommen fra Sverige slog jo fast, at EU-domstolen gør hvad den kan for at udvikle EUs retsområde væk fra det nationale af hensyn til det indre marked.

Taberne bliver den enkelte borger.

Vinderne bliver virksomhederne.

& mindre demokratisk indflydelse væk fra Folketinget til EUs snørklede system.

Det kan ikke være rigtigt.

Hvor er de begrænsninger på bankernes spekulationer, som der på et tidspunkt var tale om skulle indføres ? Spekulationer der var stærkt medvirkende til den nuværende krise.

Den spekulation består stadig.

Det kan heller ikke være rigtigt.