Urealistiske mål i regeringens førtidspensionsreform

DR P1 Orientering den 29. februar 2012:

De unge under 40 år skal i stedet for tilbydes for eksempel den lavere kontanthjælp. Sådan lyder hovedbudskabet i regeringens udspil til en kommende førtidspensionsreform.

Og så alligevel ikke helt. Dem, der er så syge, at de af helt indlysende grunde ikke kan arbejde, skal stadig have ret til førtidspension.

Måske lægger regeringen ligefrem op til, at andre langtidsyge, der i dag ikke modtager en krone, i fremtiden ska' ha' ret til flere og ikke færre penge.

Om reformen ender med at blive en ren spareøvelse, eller reelt også bliver en håndsrækning til for eksempel psykisk syge og nedslidte, bliver afgjort i de kommende politiske forhandlinger.

Det står nemlig stadig åbent, hvem, der, ifølge regeringen, fortsat skal have ret til førtidspension, og hvem, der skal have ret til at komme i et såkaldt ressourceforløb og modtage den nye foreslåede minimumydelse.

Af Jesper Tynell

Hør indslaget på:

/ Vigtige spørgsmål om førtidspension stadig uafklarede (DR Online) (29. februar 2012)

Merete Nordentoft, professor i klinisk psykiatri påpeger der er ud af 600 unge i Region Hovedstaden idag kun er 23, der har fået en førtidspension.

Samtidig mener hun, at det kun er muligt at reducere antallet af førtidspensionister med en psykisk sygdom med en 1/3-del med den foreslåede ressourceforløb. Det er et fald fra de 5000 idag til knap 3350. Det er ud fra de undersøgelser, hun kender. [6:20 Minutter inde DR P1 Orienterings indslaget herover]
Regeringens mål er en reduktion ned til kun 1500 på årsplan.

"Jeg kan ikke helt se, hvad de har at have det i. Altså fordi det er jo ikke nok, at man siger det. Der bliver nødt til være en vis form for realitet"

Merete Nordentoft.

Samtidigt kan unge under 25 år i et udviklingsforløb risikere, at hænge fast i en lav indtægt svarende til den for unge på kontanthjælp under 25 år i mange år. Dette kan stresse dem & skubbe dem væk fra en helbredelse eller mestring af deres psykiske lidelse.

Det spiller også ind at EUs finanspagt sætter klare gældsgrænser igennem en forkætrede automatiske budgetlove for regioner & især kommuner med virkning fra senest budgetåret 2013.

Samtidig har EU fastsat Lissabon-mål om en 70% beskæftigelsesandel.

I 2009 var den på 73%. Min beregning.

Så Danmark behøver ikke lave flere besparelser forklædt som "reformer" af eksempelvis efterløn mm.

Arbejdernes Erhvervsråd har beregning beskæftigelsesfrekvensen til ca. 75 % i 2010.

/ http://www.ae.dk/files/AE_Status-for-Lokkes-10-maal.pdf

Via
[/ Status for Løkkes 10 mål for 2020 (ae.dk), 6 november 2010]

Men tilbage står spørgsmålet.

Hvorfor kommer der flere psykiske syge i de forskellige diagnoser ?

Det ville være mere relevant at starte med årsagen end at slutte med effekten af et nedprioriteret psykiatri.

For hvis man ikke kender årsagen.

Hvordan kan man så finde den rigtige løsning ?

Mit personlige bud er, at der om en 10 års tid kun vil vise sig at denne "reform" kun vil have en ringe effekt.

Vi har kun set toppen af isbjerget i folk med søgning til psykiatrien.

40% stigning i søgning til psykiatrien fra år 2000 til 2011 er kun starten.

/ 40 % (procent) stigning i søgningen til Psykiatrien siden år 2000 (Denmarkonline.dk) (8. februar 2012)

Vi er kun begyndt at skrabe lidt i folks holdninger & fordomme om psykisk sygdom.

Når den for alvor bliver flyttet kommer der stigningstakter på 40% hvert år for behandling af psykiatriske lidelser - tror jeg.

Er Sundhedsvæsenet gearet til det ?

Næppe.