Fra EUfagligt.dk den 10. april 2012:
- Det er en illusion, at EU er garant for en social model, siger Jens Jørgen Nielsen forfatter til ny bog om "EU og arbejdsmarkedet - social og demokratisk garant eller blålys". Han opfordrer fagbevægelsen til at diskutere EU på et reelt grundlag
Hvis man stiller spørgsmålstegn ved EU rolle som ”social garant”, risikerer man at blive sat uden for diskussionen. Der er nogle indlysende sandheder, man ikke må stille spørgsmålstegn ved i EU-debatten, siger forfatteren Jens Jørgen Nielsen.
Han har netop udgivet bogen ”EU og arbejdsmarkedet” med undertitlen: Social og demokratisk garant eller blålys?”
- Jeg har først og fremmest skrevet bogen, fordi det har irriteret mig, at der sjældent er plads til en kritisk stemme, når fagbevægelsen har EU på dagsordenen. Bogen giver ikke så mange svar på, hvad der skal gøres, men forsøger at analyserer og gøre op med myten om, at EU er en social garant, som oven i købet fremmer nogle af den skandinaviske fagbevægelses målsætninger, siger han.
Skræmmende
Der er meget retorik når det handler om EU, mener Jens Jørgen Nielsen.
- Det bliver fremstillet som om EU er i gang med at udbrede den danske model til hele EU. F.eks. når det gælder flexicurity, Men indholdet har ikke meget med dets oprindelige betydning at gøre, det er den slags politisk retorisk manipulation, EU er så rig på. Og det er det, der har anfægtet mig til at skrive bogen, siger han.- Det er en ting at argumentere for EU – men man skal gøre det med åbne øjne ikke mindst i fagbevægelsen, for udviklingen går den forkerte vej, når vi ser på alle de målestokke, som handler om fagbevægelsens mærkesager, siger Jens Jørgen Nielsen.
Han er ikke i tvivl om, at ønsket om debat er der på tillidsmandsniveau i fagbevægelsen.
- Når jeg har holdt oplæg for tillidsfolk, så synes folk det er vigtigt og spørger, hvorfor der ikke er en reel diskussion af problemerne og hvordan fagbevægelsen skal forholde sig. Det er skræmmende, som om den faglige top er bange for Dansk Folkepartis skygge, siger han.Chokdom
I bogen gennemgår Jens Jørgen Nielsen den stribe af domme fra EU-domstolen, som har begrænset fagbevægelsens ret til at konflikte for lige vilkår for udstationerede arbejdere.
- Da Laval-dommen kom og dømte de svenske bygningsarbejderes konflikt med et lettisk firma for ulovlig, gik den skandinaviske fagbevægelsen i chok. Dansk og ikke mindst svensk LO gik i gulvet. De mente jo, at den nordiske model var sikret i EU-traktaten. Dommen viste så, at den er den ikke, siger han.
- Det var en grotesk situation, fagbevægelsen var slet ikke forberedt på sådan et udfald, fordi man aldrig havde taget diskussionen men i stedet overladt ”det med EU” til funktionærer i LO, som var meget tekniske og juridiske men slet ikke forholdt sig politisk, siger Jens Jørgen Nielsen.
EU snuppede nødderne
Bogen starter med den berømte annonce, hvor LO og Dansk Arbejdsgiverforening op til afstemningen om EF-medlemskab forsikrer, at ”Nødderne knækker vi selv”. Arbejdsmarkedet og overenskomsterne vil aldrig blive en sag for EU forsikrede de to organisationer og opfordrede til et ja til medlemskab.
- Er ringen sluttet nu, hvor EU-Kommissionen netop har foreslået en ”Forordning til regulering af strejkeretten i det indre marked”?
- Det kan man sige, det bekræfter den tendens jeg beskriver i bogen. Et er retorik om parternes autonomi noget andet virkeligheden, hvor EU tiltager sig retten til at regulere arbejdsmarkedet helt ned i detaljen, siger Jens Jørgen Nielsen.
-Forordningen formaliserer egentlig bare den retspraksis, som EU-domstolen har lagt med de fire sager, hvor de har sat grænser for fagbevægelsens kamp for lige vilkår. Dommene gør det klart, at principperne om fri bevægelighed sår over nationale aftaler på arbejdsmarkedet, siger han.
I bogen ser han nærmere på EU-domstolens særlige rolle.
- Med fire domme er det ikke nogen tilfældighed, men en konsekvent linje fra domstolen. Domstolen er jo ikke en domstol som vi kender det. Men en som i virkeligheden træffer politiske afgørelser, selvom den ikke er en demokratisk institution, som er valgt, så træffer den vidtrækkende beslutninger, Jens Jørgen Nielsen.Nybrud
Ikke bare EU-domstolens ”fortolkning” af fagbevægelsens konfliktret men også den økonomiske politik, som EU trækker ned over medlemslandene burde udløse en seriøs debat i fagbevægelsen, mener Jens Jørgen Nielsen.
- I bogen beskriver jeg, hvordan den debat er i gang i Tyskland. Her stiller nogle af lederne i de store metalarbejderforbund spørgsmålstegn ved EU’s udvikling. Den er ikke i overensstemmelse med fagbevægelsen mål, mener de. Også den Europæiske Faglige Sammenslutning er meget kritisk overfor de senere års udvikling, siger han.
De nøgterne fakta viser, at på alle fagbevægelsens mærkesager går det den forkerte vej i EU-landene, konstaterer Jens Jørgen Nielsen.
- Arbejdsløsheden er skræmmende stor, reallønnen falder, antallet af løse og usikre jobs vokser. Man må spørge sig hvorfor, når EU angiveligt både skulle være garant for en social model og for den skandinaviske model, siger han.- Og jeg kan ikke få øje på nogen udvej. Men finanspagtens sparedagsorden er vi på vej endnu længere ud af den gale vej. Det ligger milevidt fra den politik, som opbyggede velfærdsamfundene efter anden verdenskrig. Derfor må fagbevægelsen holde op med at lade som om, at man har fat i den rigtige dagsorden, siger Jens Jørgen Nielsen.
Bogen kan bestilles direkte fra forlaget Frydenlund(brink)
/ EU og arbejdsmarkedet (frydenlund.dk)
/ Fagbevægelsen må opgive illusionerne om EU (Eufagligt.dk) (10. april 2012)
Via
[/ Fagbevægelsen må opgive illusionerne om EU (Arbejderen.dk) (24. april 2012)]
Store dele af den danske fagbevægelsen har stukket sig på EUs løfter om indflydelse & sover idag tornerosesøvn, hvor de negative konsekvenser af det indre marked ignoreres.
Tanken om, at man kan omvende eller reformere EU indefra er fuldstændig uholdbar & urealistisk.
Tidsperspektivet for en forandring af Laval-dommen & andre tilbageskridt på arbejdsmarkedet er ikke år. Men årtier. Især med 27 EU-lande kombineret med de multinationale selskabers lobbyister.
I EU er alt underlagt det indre markeds fire principper om fri bevægellighed af varer, penge, arbejdskraft & tjenesteydelser. Herunder også den efterhånden gennemhullede danske model.
Jeg indrømmer gerne, at en dansk udmeldelse af EU med dertil følgende fuld genetablering af ligestillede parter på arbejdsmarkedet ikke er noget som sker lige til næste år.
Det kræver en forandring.
Det kræver en større vilje til at kæmpe i fællesskabet i den rigtige LO fagbevægelse & ikke i de gule fagforeninger.
Men det haster for LO fagbevægelsens medlemmer om at vågne fra "goderne" ved EUs liberale projekt. Livet er andet end at forbruge & stifte gæld.
Det er også medindflydelse & demokrati.
Der er flere steder i landet idag konflikter for at sikre overenskomst med 3F inden for restaurationsbranchen.
/ Fagligt Landsudvalg opfordrer til boykot (Fagligt.Enhedslisten.dk) (22. marts 2012)
Herunder blandt andet Vejle Gården i Vejle & Bowl´n´Fun i Horsens.
Boykot dem !
Hvis det ikke lykkedes at vinde en afgørende sejr for fagbevægelsen, så er enden på det et stigende antal vikarer uden garanterede mindsterettigheder. I realiteten er det genindførelsen af daglejersystemet i Danmark.
Det kan vi ikke som samfund være tjent med.
Her tænker jeg også på de afledte mindre skatteindtægter ved en større udbredelse af vikarer på lavere lønninger & det heraf følgende pres på det vitale offentlige system for de svage i samfundet.
Men det kræver at fagbevægelsen vågner op af sin tornerosesøvn.
Kys fagbevægelsen til live igen.
For vi har så ufatteligt meget brug for jeres hjælp i kampen for et ordentligt samfund.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments