Horsens Folkeblad skrev den 22. april 2012:
Kan man gemme solens varme i jorden om sommeren og hente den op igen til opvarmning af bygninger og huse om vinteren?
Det har pensioneret ingeniør Niels Kristian Knudsen, Hedensted, bevist, at man kan, og perspektiverne i den opdagelse får nu tre lokale virksomheder til at kaste sig ud i en produktion af den solbrønd, som Niels Kristian Knudsen opfandt i 1980 og som i 15 år opvarmede hans hus på Rolighedsvej i Hedensted.
- Helt enkelt kan man sige, at man bruger jorden som batteri for solvarmen. Problemet med solvarme har været, at den leverer masser af varme om sommeren, hvor man ikke har brug for det, og ikke så meget om vinteren, hvor man har brug for det. Det problem løser Knudsens solbrønd, siger Henrik Hougaard, ingeniør og partner i ingeniørfirmaet Drias i Tørring, som sammen med IC Electric og Hedensted VVS Service har stiftet firmaet Sunwell, der skal stå for produktion, salg og opsætning af solbrønden.
/ De vil gemme sommersolens varme til vinter (Hsfo.dk) (22. april 2012)
Det var da en variant af solenergi, som jeg ikke har set før.
Nu kender jeg ikke konceptet, men når det åbenbart virker så skal det da bare udrulles hurtigst muligt for at skifte til 100 % til vedvarende energi.
Men bedre sent end aldrig...
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments
Kommentarer
Solbrøndens funktion kan læses her
Her et lille år senere kan man læse, hvordan den virker her:
/ Først efter 40 år tror man på Knudsens solbrønd (DR Online)
Kort fortalt bruger den solfangere til at varme solbrønden op med, hvor jorden varmes op. En varmepumpe drevet af solceller står for cirkulationen. Når varmen skal bruges vendes processen & varmen udtrækkes fra jorden igen.
Genialt simpelthen.
Ærgeligt at 86-årige Niels Kristian Knudsen ikke selv kunne stå i spidsen for en lokalproduktion allerede, da han fik ideen i sin tid for 40 år siden.
Gad vide, hvor mange andre gode ideer der "bare" skal modnes ?