You are here

Aftale om skattereform med Enhedslisten skulle lanceres mandag 25. juni

I kølvandet på aftalen om skattereform 2012 er det nu kommet frem, at der var indgået en aftale imellem Helle Thorning-Schmidt regeringen & Enhedslisten.

Aftalen blev godkendt af Enhedslistens 12 medlemmer af Folketinget fredag den 22. juni 2012 på et møde kl. 11:15.

Den indeholdt følgende ændring til regeringens udspil fra maj 2012:

  • Fjerne nedreguleringen af overførslerne for tre mia. kr. Det ville have sikret, at syge og mennesker med handikap samt ledige ikke bliver hægtet af samfundets økonomiske udvikling.
  • Fjerne beskæringen af folkepensionens grundbeløb, der også rammer folkepensionister med helt almindelige supplerende pensionsindtægter.
  • Fjerne de planlagte fedt- og sukkerafgifter.

Samtidig indeholdt aftalen følgende:

  • Forøget ældrecheck
  • En ledighedspakke til 1,2 mia. kr. med bl.a. mere uddannelse til unge ledige og bedre muligheder for seniorjob til ældre ledige, der bliver ramt af efterlønsforringelserne.
  • Mulighed for frivillig overgang til den nye førtidspension for pensionister på den gamle ordning.

Aftalen ville samtidig sikre disse skattelettelser:

  •  Øget beskæftigelsesfradrag til 9,74 pct. samt øget loft til 34.100 kr.
  •  Øget topskattegrænse til 455.000 kr.
  •  Øget beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere

Kilde:
/ Så tæt var Enhedslisten på en aftale (DR Online)

Aftalen skulle lanceres over for pressen på mandag den 25. juni 2012, selvom alle detaljer ikke var på plads.

Kilde:
/ Kampklar Johanne: Thor Möger manipulerer (DR Online)

Jeg tror ikke, at Enhedslisten forhandler med Bjarne Corydon på denne side af et valg.

Men Helle Thorning-Schmidt har med denne aftale bevist over for EU-eliten, at hun kan hamre en afgørende pæl igennem velfærdsstaten i Danmark.

Dermed er hun godt på vej til at sikre sig EU præsident posten eller en anden international toppost i stil med Anders Fogh Rasmussen.

Så mangler hun bare lige at sende folk i krig.