You are here

ESM: Den tyske Forbundsdomstol sætter bundprop i tysk gældsforpligtigelse

Den tyske forfatningsdomstol godkendte tysk deltagelse i den Euro Stabilitetsmekanisme (ESM), men kræver at den tyske forbundsdag (parlamentet) skal godkende yderligere tysk gældsforpligtigelse udover de nuværende 190 Mia. Euro. Denne mekanisme skal være folkeretligt forpligtende enten ved en erklæring i forbindelse med underskriften på ESM eller ved et brev til samtlige medunderskrivere.

ESM skal være med til at finansiere & ikke mindst stille garantier til rådighed for de enorme gældsforpligtigelser, som de kriseramte euro-lande står for. Tyskland skal allerede i år betale 20 Mia. Euro til ESM & have de resterende 170 Mia. Euro stående klar til udbetaling i årene fremover.

Reelt kan det sammenlignes med at betale kreditkort gæld med anden kreditkort gæld. Det skubber bare gældsforpligtigelse foran i håbet om, at der kommer gang i økonomien igen i de forskelllige euro lande. Men de massive nedskæringer som følge af euro kravet til blandt andet underskud på statsbudgettet trækker i den anden retning. Det trækker penge ud af samfundsøkonomien.

Dommen fra forbundsdomstolen sætter også en stopper for muligheden for at ESM kunne optage ubegrænset lån i den Europæiske Central Bank (ECB), som de deltagende lande i ESM så skulle hæfte for. ECBs opgave er at overvåge & sikrer euroen samt ikke mindst forhindre inflation.

Før denne kendelse fra den tyske forfatningsdomstol var der ikke nogen øvre grænse for hverken tysk gældsforpligtigelse for deltagelse i ESM, som reelt er med til at redde storbankers udlån til de kriseramte euro-lande.

Symptomatisk er ESM blevet omtalt som en gældsunion af modstanderne af tysk deltagelse.

Samtidigt skal kravet om hemmeligholdelse af årsagerne bag kommende yderligere gældforpligtigelse være offentlige, da hemmelighed i forhold til demokratisk kontrol ikke er forenelig.

Fra DR P1 Orientering:

Der er lettelse og hovedbrud, betænkelighed og glæde i Tyskland efter dagens dom fra forfatningsdomstolen om Tysklands deltagelse i den permanente euro-stabiliseringsmekanisme ESM og den europæiske finanspagt.

Lettelse, fordi dommerne giver den tyske præsident lov til at skrive under på de aftalte traktater og dermed sætte tysk medlemskab - og tyske betalinger - i gang.

Hovedbrud, fordi dommerne siger, at det kun må ske hvis Tyskland får skrevet folkeretligt bindende ned at Tyskland har en række forbehold som skal respekteres.

Og betænkelighed fordi dommerne også siger meget klart, at det vil være i strid med den tyske forfatning hvis landene bag ESM'en beslutter at stabiliseringsmekanismen kan låne ubegrænset i den europæiske centralbank ECB.

Men der er også glæde blandt tyske parlamentarikere i Berlin fordi dommerne endnu en gang styrker det nationale parlaments stilling overfor EU.

Tage Baumann lyttede med da dommen faldt i formiddags.

af Tage Baumann, Jacob Munch og Marianne Skovlund

Hør indslaget på DR P1 Orientering:
/ Tyskerne kan være med i euro-redningen, men kun med forbehold (DR Online) (12. september 2012)

Kommentarer

"ESM skal sigte mod at opnå og bevare den højeste kreditvurdering fra de største kreditvurderingsbureauer.

ESM skal have en samlet tegnet kapital på 700 mia. EUR. Af dette beløb skal 80 mia. EUR have form af indbetalt kapital fra medlemsstaterne i euroområdet, hvoraf 40 mia. EUR skal være til rådighed fra juli 2013, og den resterende del skal indfases i løbet af de tre følgende år. Derudover skal ESM også råde over en kombination af engageret kapital, der kan kræves indbetalt, og garantier fra medlemsstaterne i euroområdet til et samlet beløb af 620 mia. EUR."

Fundet her side C 247 E/31:
/ Ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta (http://eur-lex.europa.eu/) [PDF]  (23. marts 2011)