»I år 2000 producerede vi 10 millioner tønder olie, i 2010 var tallet vokset til 24 millioner tønder, og i 2020 regner vi med 57 millioner«, lyder det, da han som optakt til turen ud til platformen briefer pressen og Dong’s nye administrerende direktør, den tidligere TDC-chef Henrik Poulsen, i et konferencelokale i Esbjerg Lufthavn.
(...)
Oliedelen står kun for godt 10 milliarder af Dong Energys omsætning på 57 milliarder kroner. Alligevel er det herfra, man henter hele 42 procent af overskuddet.
(...)
Ved siden af amerikanske Hess vil det især netop sige Dong, der som tidligere beskrevet i Politiken i øjeblikket ’blot’ betaler knap 30 procent i skat af sine olieindtægter fra den danske del af Nordsøen – langt under de godt 60 procent, som DUC-selskaberne afleverer til statskassen.
I øjeblikket står Hess, Dong og de øvrige selskaber uden for DUC kun for omkring 10 procent af den danske olieproduktion, men allerede i 2016 – når Dong ifølge planen har fået produktionen på Hejre op at køre – vil andelen være vokset til omkring 30 procent.
/ Statsgigant sætter turbo på oliejagten (Politiken.dk) (7. oktober 2012)
Den danske stat ejer 79,96 % af DONG.
DONG blev opkøbt af den borgerlige regering med tidligere finansminister Thor Pedersen som arkitekt. Men pudsigt at Venstre faktisk nationaliserede DONG. Det var tanken, at statens andel af DONG skulle frasælges.
Det kan så undre mig, at DONGs pengetank skulle fedes op ved kun at betale 30 procent i skat af nordsøolien. Vi skal da ikke forære en eller anden multinational koncerne milliarder af kroner.
Hit med pengene.
Der skal skat til velfærd !
& lad så være med at sige, at der ikke er nogen penge til velfærd.
Som f.eks. til at redde dem, der er i risiko for at miste indtægten som følge af VKOs dagpengeforringelser fra 2010.
Det er ret simpelt.
Uden skat ingen velfærd.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments