You are here

2 Venstre ledede kommune får hård kritik af sagsbehandling i børnesager

Først var der Esbjerg kommune:

En netop udsendt rapport fra Ankestyrelsen slår fast, at 33 sager ud af 100 af de mest komplekse sager med udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune indeholder stærkt kritiske forhold, og 44 sager vurderes som kritiske.

Alle de 77 sager, som rapporten kendetegner som kritiske, gennemgås nu detaljeret igen.

Borgmesteren er Johnny Søtrup fra Venstre.

/ Udsatte børn: Esbjerg får kraftig kritik (DR Online) (26. oktober 2012)

& så var der Rebild kommune:

Rebild Kommune har haft alt andet end styr på sine socialsager. For i fire ud af fem sager, der omhandler børn, har kommunen begået fejl. Det viser en total gennemgang af kommunen fra Socialministeriets Taskforce.

Der er nemlig sagsbehandlingsfejl i 62 procent af sager, der omhandler voksne, og i hele 82 procent af alle sager, der omhandler børn. Og tallene kommer bag på kommunen selv.

Borgmesteren der er Anny Winther fra Venstre, som er social- & sundhedsformand i Kommunernes Landsforening (KL).

/ Rebild Kommune begår fejl i fire ud af fem sagsbehandlinger af børn (DR Online) (31. oktober 2012)

Der skal nu være færre sager i Esbjerg som følge af kritikken:

Esbjerg byråd har nu bevilget 24 millioner kroner ekstra til området over de næste fire år. Heraf skal nogle af pengene gå til ansættelse af flere sagsbehandlere.

De 100 sager er kun et udsnit. Nu vil Esbjerg Kommune screene for flere komplekse sager blandt de resterende cirka 1700 for at finde ud af, om der er flere fejl, der skal rettes.

/ DS: Esbjergfejl bunder ikke i dårlig uddannelse (Socrdg.dk) (1. november 2012)

Hvert tal er et tegn på svigt.

Men vi skal heller ikke glemme den økonomiske spændetrøje, som siden 2009 er blevet bredt ud over kommunerne af den daværende VK-regeringen med støtte fra DF.

En kommune, nemlig Viborg kommune har med en Konservativ borgmester Søren Pape Poulsen skåret 10 procent på serviceudgifter. Serviceudgifter i kommunerne dækker over hjemmehjælp, sociale tiltag for psykisk syge, hjemløse & boligstøtte mm.

Denne spændetrøje er blevet videreført af Helle Thorning-Schmidts regering understøttet af EUs finanspagt. Det betyder at der næste år er reel nulvækst, som vil føre til yderligere besparelser & "effektiviseringer".

Jeg tror desværre ikke, at det fremadrettet kun bliver Venstre ledede kommuner hvor disse sagsbehandlingsfejl bliver afdækket.

På den anden side er disse fejl med til at sikre den nuværende magtbalance, hvor en stor del af vælgerne idag får deres løn for at afhjælpe den negative sociale fødekæde. En fødekæde, hvor børn i generationer skal optræde som statister på den nederste sociale rangstige.

Det skaber jo vedvarende arbejde for socialrådgiveren, pædagogen, politibetjenten, advokaten, læger & sygeplejerske samt i sidste ende bedemanden.

Her spiller dagpengeforringelserne også ind. Chokket & traumet af at blive presset på økonomien fra 1. januar 2013 forplanter sig også til den nærmeste familie & ikke mindst børn. Nogle familier vil opleve stort fald i indtægten fra ene dag til en anden. Nogle skal gå fra hus & hjem. Det vil påvirke børn & forhindre dem i den fornødne tryghed & ro til at klare sig godt i folkeskolen.

Fremfor alt sikrer det, at der ikke kommer de store forandringer i det danske samfund.

Det tror jeg hverken venstre, konservative eller socialdemokrater har noget imod når det kommer til stykket.

& så kan de tale nok så meget om at modvirke den negative sociale arv. I realiteten sker der for lidt for langsomt.

Problemet er ikke, at der ikke er nok penge til skat i det danske samfund.

Problemet er, at der er givet enorme skattelettelser til den selvsamme middelklasse der vælger Venstre, DF & Socialdemokraterne.

Siden 2001 & frem til den sidste skattelettelse i 2014 er der givet Kr. 257 Mia.

(I 2010 blev Kr. 1,7 Mia. skattelettelse udskudt til 2014)

/ Fogh: Skattestoppet & skattelettelser har tømt skattekassen for Kr. 257 Mia. fra 2002 - 2010 (Denmarkonline.dk)

Disse penge mangler nu i de offentlige budgetter.

Det er ret simpelt.

Uden skat er der ingen velfærd.