Jeg oplevede noget ganske underligt, da jeg første gang hørte Enhedslistens politiske ordfører udtale sig om ændring i Enhedslistens holdning til dagpengeforringelserne.
- Vi er nu så bekymrede for, om regeringen reelt ønsker at lave en finanslov med Venstre, at vi siger okay, så lægger vi de krav på hylden (for nu), siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Kilde DR TV Avisen kl. 21:30 den 29. oktober 2012.
På trods af Johanne Schmidt-Nielsen kom med en væsentlig detalje, så hørte jeg det slet ikke.
Jeg fik akut vat i ørerne & jeg hørte ganske simpelthen ikke den væsentlige tilføjelse, som der er.
Det jeg hørte var, at Enhedslisten helt havde opgivet at kæmpe for de mange der falder for dagpengegrænsen 1. januar 2013.
Det var Ikke før end at jeg havde læst en artikel på DR Online & genhørt interviewet et par gange, at det gik op for mig at også blev sagt dette:
Enhedslisten mener stadig ikke, at regeringens akutjobpakke er nok, og derfor fastholder de kravet om, at der skal spændes et yderligere sikkerhedsnet ud under dem, der står til at falde ud af dagpengesystemet til januar, når den forkortede dagpengeperiode træder i kraft.
/ Enhedslisten opgiver krav til dagpenge (DR Online) (29. oktober 2012)
Om det er fuldmånen eller en art politisk granatchok ved jeg ikke, men der har været flere medlemmer af Enhedslisten på Facebook der også tilsyneladende har overhørt denne pointe.
Så meget, at der idag blev lagt dette ud på Enhedslistens hjemmeside:
- Det allermest afgørende for os er at få sikkerhed for, at ingen falder helt ud af systemet efter nytår. Regeringens akutpakker er efter vores mening helt utilstrækkelige. Det er fine ord og hensigter, men der er ingen sikkerhed for det virker, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Vi er nødt til at skabe en mere sikker løsning - også hvis det kræver, at vi må acceptere at vi ikke får indfriet et af vores hovedkrav om permanente ændringer af dagpengereformen i denne omgang. Situationen for de mennesker, der står til at falde ud, er så alvorlig at vi er parate til store kompromisser. Det håber vi så også, at regeringen er.
/ Dagpengemodtagere skal reddes (Enhedslisten.dk)
Enhedslisten arbejder stadig på at redde de mange, der er i fare for at miste livsgrundlaget fra 1. januar 2013.
Desværre har Enhedslisten kun 12 medlemmer af Folketinget & hvis noget skal ændres kræver det protester ikke i København. Men over hele landet ! Også fra LO-forbund & bevægelser.
Vis regeringen, DF, Konservative & Venstre, at det er alvorligt.
Faktisk er de 32.500, der har fået brev om falddato 20 procent af samtlige arbejdsløse !
Det er den største masseødelæggelse i det danske samfund i mange år.
Kontakt din lokale MF´er & partier for at lægge pres på dem i en ordentlig, men bestemt toneleje.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments