København - Bolsjefabrikken: Støttefest for Fighters and Lovers 2. november 2012

Hvis du bor i København & omegn, så læg vejen forbi

Støttefest for Fighters+Lovers på Bolsjefabrikken iaften den 2. november 2012

Den 25. marts 2009 slog T-shirtproducenten Fighters+Lovers et slag for retten til at kæmpe for frihed. Fighters+Lovers tabte juridisk sagen i Højesteret, og det blev hermed fastslået, at EU's terrorlister er ubrugelige - for når der skal skelnes mellem terrorister og frihedskæmpere i retten, tages der ikke højde for, hvád oprørsgrupperne kæmper imod.

Men at problematisere antiterrorlovgivningen er ikke en gratis fornøjelse: En million kroner i sagsomkostninger.

Vi afholder derfor støttefest for Fighters+Lovers for at hjælpe dem af med gælden, for at vise at frihedskamp ikke er lig med terrorisme, og at i kampen for retten til at udvise solidaritet er man altid i godt selskab.

Det skriver "Fejda Låver & Festcrew" i indbydelsen til en støttefest for Fighters+Lovers (F+L) fra fredag den 2. november klokken 18 til lørdag den 3. november klokken fem morgen. Der er gratis adgang indtil klokken 21 på Bolsjefabrikken i Ragnhildgade 1, København Ø. Efter klokken 21 er entreen 40 kroner.

Mellem klokken 18 og 21 er der kaffe, øl, kage og mad. Derudover er der fernisering på en udstilling af F+L-støtteplakater, og deltagerne vil blive opdateret om de igangværende fredsforhandlinger i Oslo mellem FARC og den colombianske regering.

Til festen kan vi desuden opleve: Lars Emil, Ocean View, Less Win, Zulu m. Spöket & Mambe, Tuyas, Most High Warrior, Byens Radio Crew, Honning til dit øre (Kvindenetværket), Onsdagsklubben, DJ Reveal, Okay Funky.

Fundet her:
/ Kalender Arbejderen.dk

Men mod vanlig praksis fik initiativtagerne bag Fighters And Lovers en regning på Kr. 1 Mio.

Derfor kan jeg kun opfordre dig til at støtte op.

Læs eventuelt Højesterets dom af 25. marts 2012 herunder:
/ ”Fighters and Lovers-sag” (Domstol.dk)

Sag 399/2008

Den 25. marts 2009

                                                                                                                                                     

P R E S S E M E D D E L E L S E

Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte ”Fighters and Lovers-sag”. Højesteret stadfæ­stede landsrettens afgørelse, dog således at straffene for alle de tiltalte blev gjort betingede, og at straffen for en af de tiltalte blev nedsat fra 4 måneders betinget fængsel til 60 dages betinget fængsel.

Sagen angik for Højesteret 6 personer, der var tiltalt for forsøg på at yde støtte til grupper, der begår terror, fordi de via firmaet Fighters and Lovers medvirkede til salg af T-shirts med henblik på at sende en del af overskuddet til organisationerne PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine) og FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia).

Alle var blevet frifundet i Københavns Byret, men blev fundet skyldige ved Østre Landsrets dom. Landsretten havde idømt to personer 6 måneders ubetinget fængsel; de øvrige personer var blevet idømt betingede fængselsstraffe på henholdsvis 4 måneder og 60 dage.

Ved Højesterets behandling af sagen deltog 7 dommere. Dommen er enstemmig.

Højesterets afgørelse er begrundet således:

”Efter straffelovens § 114 b (tidligere § 114 a) er det en be­tingelse for at straffe for tilveje­brin­gelse eller indsamling af midler, at indsamlingen mv. er sket til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straf­felovens § 114. Det er ikke et krav, at der indsamles til bestemte udførte eller fremtidige terrorhandlin­ger. Til domfældelse efter § 114 b er det tilstrækkeligt, at der foreligger bevis for, at den per­son, gruppe eller sammenslutning, der indsamles til, begår eller har til hen­sigt at begå hand­linger af den art og med det særlige terrorismeforsæt, som fremgår af § 114, uden at det – som ved domfældelse efter § 114 – er nødvendigt nærmere at tage stil­ling til de enkelte handlin­gers udførelse og omfang.

Højesteret lægger efter landsrettens beskrivelse af bevis­bedømmelsen til grund, at lands­retten har foretaget en be­dømmelse af sagens beviser i overensstemmelse med disse krav.

Vedrørende de tiltaltes anbringende om, at landsretten ved sin bedømmelse af beviserne ikke har taget stilling til de tiltaltes bevisførelse i form af rapporter og vidneforklarin­ger, bemær­kes, at det efter sagsfremstillingen i landsret­tens dom må lægges til grund, at denne bevisfø­relse er indgået i landsrettens bevisbedømmelse.

Landsretten har som resultat af bevisbedømmelsen lagt til grund, at FARC og PFLP har begå­et alvorlige overgreb mod civilbefolkningen med forsæt til at skræmme befolk­ningen i alvor­lig grad eller for at destabilisere de grund­læggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige strukturer i henholdsvis Colombia og Israel på en sådan måde, at hand­lingerne i kraft af deres karakter kan tilføje landene alvor­lig skade. For FARC’s vedkommen­de drejer det sig om, at FARC har dræbt civile, udsat civile for grov vold, gen­nemført kidnap­ninger, herunder af politikere og en præsi­dentkandidat, og gjort brug af upræcise mortergra­nater i civile områder, hvor civile er blevet ofre. For PFLP’s ved­kommende drejer det sig om, at PFLP har angrebet og dræbt civile, herunder ved an­vendelse af bilbomber og selvmords­bombere.

Efter retsplejelovens § 933, stk. 2, jf. § 912, stk. 1, kan anke til Højesteret ikke støttes på, at landsretten som følge af fejlagtig bedømmelse af beviserne i sagen urigtigt har afgjort, at til­talte skal dømmes. Højesteret skal således lægge landsrettens bevisresultat til grund.

Efter forarbejderne til § 114 (Retsudvalgets betænkning i Folketingstidende 2001-02, 2. saml., L 35, tillæg B, s. 1466 f.) skal det ved vurderingen af, om en handling er omfattet af § 114, stk. 1, bl.a. indgå, om handlingen har været rettet mod et demokratisk samfund, der respekte­rer retsstatsprincippet, eller har været rettet mod en besættel­sesmagt mv. Disse forhold skal indgå i en samlet vurde­ring af alle sagens elementer.

De tiltalte har anført, at Israel må anses for en besættel­sesmagt, der krænker demokratiet og retsstatsprincippet, og at Colombia ikke kan anses for et demokratisk sam­fund, der re­spekterer retsstatsprincippet, og at disse for­hold skal tages i betragtning ved bedømmelsen af sagen. Uanset om det måtte forholde sig som anført af de tiltalte, finder Højesteret, at omfanget og karakteren af de hand­linger, som FARC og PFLP efter landsrettens bevisre­sultat har begået mod civile, også efter en samlet vurdering må føre til, at handlingerne ikke falder uden for området for § 114.

De tiltalte har endvidere anført, at FARC og PFLP må sidestilles med statslige aktører el.lign., og at deres hand­linger derfor i givet fald skal bedømmes efter reglerne om krigs­forbrydelser. Efter sagens oplysninger finder Højesteret ikke grundlag for at sidestille FARC’s og PFLP’s handlinger med staters magtanvendelse, jf. herved punkt 11 i præ­amblen til Rådets rammeaf­gørelse om bekæmpelse af terrorisme.

På baggrund af det anførte finder Højesteret, at landsretten med rette har henført FARC’s og PFLP’s ovenfor nævnte handlinger til § 114. 

For landsretten har A, B, C, D og E erkendt at have medvirket til produktion, salg og di­stribution af de omhandlede T-shirts, hvor overskud­det skulle anvendes til at købe radioud­styr til FARC og et trykkeri til PFLP.

For F’s vedkommende har landsretten fundet det godtgjort, at han ligeledes har medvirket til tilvejebrin­gelsen af økonomiske midler. Landsretten har herved lagt vægt på, at han har stillet serverkapacitet til rådighed med viden om, at det drejede sig om at tilveje­bringe penge til FARC og PFLP, og at han har udarbejdet udkast til pres­semeddelelse.

Landsretten har lagt til grund, at alle de tiltalte har været bekendt med eller i hvert fald har anset det for overve­jende sandsynligt, at FARC og PFLP begår handlinger omfattet af § 114 eller har til hensigt at gøre det.

Højesteret finder, at det forhold, at de tiltalte ikke opfatter FARC og PFLP som terrororga­ni­sationer, ikke kan tillæg­ges betydning for skyldspørgsmålet, idet det efter lands­rettens bevis­bedømmelse må lægges til grund, at de har haft det til forsæt fornødne faktiske kend­skab til FARC’s og PFLP’s handlinger.

Herefter, og da det, de tiltalte har anført om støttens hu­manitære formål og om materiel atypi­citet, ikke kan føre til straffrihed, tiltræder Højesteret, at A, B, C, D og E er fundet skyl­dige efter anklageskriftet i forsøg på overtrædelse af § 114 b, nr. 2. 

For så vidt angår F har landsretten som anført bl.a. lagt vægt på, at han har udarbejdet et udkast til en pressemeddelelse. Efter parternes samstemmende til­kendegivelse herom må dette moment udgå ved bedøm­melsen af hans forhold, der herefter alene angår, at han stil­lede serverkapacitet til rådighed med vi­den om, at det drejede sig om at tilvejebringe penge til FARC og PFLP.

Højesteret finder, at dette forhold udgør en bistand, der er strafbar efter § 114 b, stk. 2, og ikke straffri efter § 16 i lov om tjenester i informationssamfundet. Højesteret til­træder der­for, at også F er fundet skyldig efter anklageskriftet i forsøg på overtrædelse af § 114 b, nr. 2. Hans påstand om ophævelse og hjemvisning kan således ikke tages til følge.

Af de grunde, der er anført af landsretten, finder Højeste­ret, at straffene er passende be­stemt for A, B, C, E og D.

For så vidt angår F må det nu lægges til grund, at han alene har stillet ser­verkapacitet til rådighed. Højesteret finder, at straffen herefter skal nedsættes til fængsel i 60 dage.

For så vidt angår A, B, E og F tiltræder Høje­steret, at straffene for disse tiltalte er gjort be­tinget.

For så vidt angår C og D finder Højesteret, at det under de foreliggende omstæn­digheder – herunder at den nærmere rækkevidde af § 114 b har givet anledning til tvivl – er forsvar­ligt, at straffene også for deres vedkommende i det hele gøres betinget.

Højesteret tiltræder dommens bestemmelse om konfiskation.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med de ændringer, at straffen for F ned­sættes til fængsel i 60 dage, og at straffene for C og D gøres betinget på vilkår som anført nedenfor.

For alle seks tiltaltes vedkommende regnes prøvetiden fra Højesterets dom.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:

Fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 6 måneder for C udsættes og bortfalder efter en prø­ve­tid på 1 år på vilkår, at han ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.

Fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 6 måneder for D udsættes og bortfalder efter en prøve­tid på 1 år på vilkår, at han ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.

Den betingede straf for F nedsættes til fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højeste­ret.”