You are here

FE kan overvåge al kommunikation uden dommerkendelse & udlevere det til PET

DR P1 Orientering den 27. december 2012:

Mens Politiets Efterretningstjenste altid skal indhente en dommerkendelse inden den må aflytte borgernes telefoner, computere og e-mails - så har Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2006 i al ubemærkethed måtte medtage disse oplysninger uden retskendelse.

Hvornår det kan lade sig gøre i praksis og hvordan Forsvarets nye Center for Cybersikkerhed også kan gøre brug af disse lytte-muligheder uden retskendelse ser vi nærmere på.

Jesper Tynell har nærlæst reglerne for FE's indhentning og brug af oplysninger om danske statsborgere. Og han har opdaget en smutvej, der ikke tidligere har været omtalt i pressen. Og det taler han her med tidligere opreativ leder i PET Hans Jørgen Bonnichsen om.

Af Jesper Tynell

Hør indslaget her:
/ FE kan tappe danske telefoner, mails og computeradfærd uden retskendelse (DR Online) (27. december 2012)

Ikke online mere. Oprindelig henvisning:
www.dr.dk/P1/orientering/Hele+udsendelser/2012/2012/12/27/155902_1_1_1_2_1_1_1.htm

Du kan hente hele udsendelsen her i DR P1 Orientering Podcast:

/ http://podcast.dr.dk/p1/rssfeed/orientering.xml


Overvågningen kan ske igennem sattelit overvågning af kommunikation for derefter at blive overladt til PET uden dommerkendelse.

Jeg håber, at FE benytter et etisk kompas som pålægger stærke restriktioner for brug af udlevering af data til PET.

Det er bare ikke særligt godt rent retsstatsmæssigt, at der ikke er domstolskontrol om oplysninger før de udtages. Magtens tredeling i den dømmende, udøvende & lovgivende magt er centrale for demokratiet.

Der bør altid være kontrol med udøvelse af magt - også når det foregår ved at trykke på en knap på en computer.

Retsstatens grundprincipper er centrale grundelementer, som terrorloven fra 2006 her har lavet et hul i med FEs adgang til overvågning.

Det ville sømme sig for Folketinget at sætte effektive værn til sikring af retsstaten ind med domstolskontrol - også for FE.

Vi skal ikke leve på kanten af en politistat, hvor det er overladt til enkelte politifolks indiviuelle moralske habitus at sikre retfærden.

Retssikkerheden skal ikke bero på tilfældigheder.

Den skal være der hver eneste gang - for alle.

Indtil det modsatte er bevist ved en uafhængig domstol.