You are here

Tiltrædelse af Tillægsprotokol til FNs Handicapkonvention sendt i udvalg

Kort før jul slog bureaukratiet til & smed grus i Karen Hækkerups udmelding fra Brugernes Bazar i august 2012 om tiltrædelse af FNs Tillægsprotokol til FNs Handicapkonvention senest i februar 2013. Udvalget skal i september 2013 komme med deres anbefalinger.

Tiltrædelse af tillægsprotokollen for Handicapkonventionen vil give direkte klageadgang til pågældende FN komitee, når alle klagemuligheder er udtømt i Danmark. Handicapkonventionen gælder for både fysiske & psykisk handicappede. Den definerer det som funktionsnedsættelse.

Udvalget skal blandt andet se på om Danmark skal tiltræde flere protokoller, men også se på EUs charter som nu er en del af dansk lovgivning med Lissabon-traktaten. Her er der i øjeblikket forhandlinger imellem Menneskerettighedsdomstolen & EU-kommissionen om EUs tiltrædelse af den Europæiske Menneskerettighedserklæring.

Der er i forvejen stort flertal i Folketinget blandt alle partier om at tiltræde Fns tillægsprotokol til Fns handicapkonvention. Samtidigt står det i regeringsgrundlaget, at regeringen vil tage skridt til at ratificere tillægsprotokollen til FNs Handicapkonvention.

Dermed viser der sig en administrativ magt, som åbenbart anser rettighederne i FNs Handicapkonvention som problematiske. I det mindste er de ikke noget som bare lige skal omsættes til dansk praksis uden sværdsslag.

Det kunne ses i forbindelse med reform af førtidspension & fleksjob, hvor Beskæftigelsesministeriet glemte Institut for Menneskerettigheder (IMR) som høringsberettiget. IMR står for at fremme, beskytte & overvåge Handicapkonventionen herhjemme siden dansk tiltrædelse i august 2009.

Læs mere her:
/ Regeringen nedsætter menneskeretsudvalg (Jm.dk) (20. december 2012)

Læs mere på den officielle side om

/ FNs Handicapkonvention (Handicapkonvention.dk)