Indlæg af udviklingschef Jørgen Lenger ved Muskelsvindfonden på Modkraft.dk:
Med jævne mellemrum dukker der historier op om, at socialbedrageri er tiltagende. Ud fra hvad jeg selv oplever i mit job, kan jeg kun bekræfte det. Vi oplever oftere og oftere, at der snydes med sociale ydelser, og snyderiet ser ud til at være sat i system.
Det er desværre vanskeligt at bekæmpe dette socialbedrageri, for det er straffrit, og lovgiverne har oven i købet forsynet kommunerne med incitamenter, så de belønnes for at begå socialbedrageri over for borgerne. Selv når de afsløres, får de lov at beholde byttet, hvilket er en ganske usædvanlig konstruktion i strafferetten. Normalt inddrages gevinster, der er opnået ved lovovertrædelser.
Formen og omfanget varierer fra kommune til kommune; men der er alligevel mange fælles træk, som tyder på, at kommunerne lærer af hinanden.
Læs hele indlægget her:
/ Tolv gode regler når man vil begå socialbedrageri (Modkraft.dk) (13. marts 2013)
Ordsproget er som bekendt ... er en by i Rusland.
Men med den stigende politiske kynisme over for svage grupper i Danmark herunder blandt andet handicappede, men også psykisk syge bliver de 12 regler som Jørgen Lenger optegner praktiseret med politisk opbakning. Selvom lokalpolitikere & borgmestre vil sværge på, at det ikke sker & hvis det gør skal det ændres.
Jeg hører selv fra mit frivillige arbejde i SIND om eksempler, hvor sagsbehandlere opfører sig markant mere smidig & høflig med en bisidder fra SIND. Sagsbehandleren er mere imødekommende.
Jeg har også hørt om en psykisk syg i Fredericia, der utallige gange havde været på kommunen for at spørge efter sagsbehandleren. Vedkommende fik det svar, at sagsbehandleren ikke var til stede. Det førte til at faderen til vedkommende gik med.
Ved den første efterlysning af sagsbehandleren stod faderen i baggrunden et stykke væk. På ønsket om at snakke med sagsbehandleren var beskeden, at sagsbehandleren ikke var der. Hvorefer faderen trådte et skridt frem. Ønsket om en samtale kom igen fra den psykisk syge. Igen var sagsbehandleren der ikke. Faderen trådte et skridt længere frem, men stod stadig bagved sønnen. På ønsket om at tale med sagsbehandleren var reaktionen; "et øjeblik". Hvorefter sagsbehandleren dukkede frem fra et kontor bagved disken !
Der er ikke noget at sige til, at psykisk syge bliver så dårlig at det ender lange perioder med ambulant behandling eller i værste fald med tvangsindlæggelse. Især ikke hvis den enkelte på grund af den stramme kommunale økonomi ikke får den lille forebyggende hjælp.
Især ikke, hvis der er tale om en psykisk syg uden netværk eller medlemsskab af en forening som SIND.
Men der er afgørende noget galt i det kommunale landskab, når det kun er dem med overskud & pårørende som kan få ret til deres lovmæssige ydelser.
Derfor skal ordsproget idag opdateres & ændres til:
"Retsikkerhed er en kommune i Danmark"
Jeg har tidligere i indlæg talt for at benytte paragraffer i straffeloven i forhold til de overgreb, som foregår:
Fra Straffeloven:
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.
§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Det er på tide, at interesseorganisationer i Danmark tager kampen op & benytter disse paragraffer.
Den lange dialog med kommunerne betyder idag, at svage ikke får den berettigede & lovmæssige hjælp i lovgivningen.
Tag handskerne på & kæmp kampen på vegne af de svage grupper, som i repræsenterer.
Hvis I ikke gør det, så bliver de svage grupper som i siger i repræsenterer i langt højere grad kørt over af et kommunalt system med fuld opbakning fra et yderst kynisk politisk system. Kommunerne kommer også i de kommende år til at kæmpe med restriktive budgetter med besparelser på velfærden.
Tag kampen - eller forsvind !
FlemmingLeer
Denmarkonline.dk
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments