Igen igår var regionsformand Carl Holst ude i bl.a. DR Nyhederne med sin løgn om, at OPP motorvejen Kliplev - Sønderborg blev færdigbygget hurtigere end ved et offentligt trafikprojekt. (OPP står for Offentligt Privat Partnerskab).
DR TV-Avisen kl. 18:30 igår:
Carl Holst:
"Den blev færdig før tid"
/ Pensionsselskaber - klar med nye investeringer (DR Online) (15. maj 2013)
Men det er nu engang løgn.
Han har tidligere også skrevet det i hans blog på Region Syddanmark:
Det særlige ved vejen er, at den er færdigbygget halvandet år før tid og til en lavere pris, end hvis den var gennemført på traditionel vis. Og så er den Danmarkshistoriens første OPP-motorvej.
/ OPP er vejen frem (Blog.regionsyddanmark.dk) (4. april 2012)
Fra Jv.dk den 1. marts 2008:
OPP-projektet mellem Kliplev-Sønderborg udskydes ikke, fastslår Hans Chr. Schmidt efter møder med transportminister Carina Christensen MOTORVEJ: Det bliver alligevel muligt at køre på en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg i 2012.
(...)
Som planlagt
Transportministeren ville først have udskudt projektet til 2014, siden blev det til 2013, fordi der var en række skattemæssige ting, der skulle afklares, men det er vurderingen af hele OPP-projektet, der har været årsag til en mindre forsinkelse, siger Hans Chr. Schmidt.– Der er ikke tale om en udskydelse i forbindelse med en besparelse på finansloven, og der er sat penge af til projektet i år, så det kan sendes i udbud; fortsætter Hans Chr. Schmidt.
/ Sønderjysk motorvej i udbud til foråret (Jv.dk) (1. marts 2008)
Så det er en løgn, at OPP motorvejen Kliplev Sønderborg blev færdig før tid. Den blev færdig til den planlagte tid !
Siden 2007 er det Finansministeriet, der betaler regionernes drift igennem bloktilskud over finansloven.
Selve løgnen har sin oprindelse i, at der i finansloven 2010 af daværende transportminister Lars Barfoed blev sat et sluttidspunkt for motorvejen Kliplev - Sønderborg i 2013:
En række projekter forventes således at kunne åbne et år før det åbningsår, der er angivet på finansloven for 2010.
Det drejer sig om Bredsten - Vandel, Frederikssundmotorvejens
1. etape samt Kliplev - Sønderborg. Derudover forventes strækningen fra Riis til Ølholm på Riis - Ølholm - Vejleprojektet at åbne allerede i 2012. Endelig er projektet ’Udbygning af E 45, Nørresundby - Bouet’ åbnet i 2010,
hvilket er et år tidligere end planlagt.
/ Vejdirektoratets årsrapport 2010 side 7 (PDF - Vejdirektoratet.dk)
OPP projektet var kun 1 ud af i alt 5 vejprojekter, der åbnede før tid !
Fra Ingeniøren
Så tidligt åbner deFrederikssundsmotorvejen, første etape: Planlagt åbnet i 2013, åbnet i 2011.
Kliplev-Sønderborg: Planlagt åbnet i 2013, åbnet i 2012.
Bredsten-Vandel: Planlagt åbnet i 2013, åbner i 2012.
Holbækmotorvejen, (Fløng-Roskilde V): Planlagt åbnet i 2013, åbnet i 2012.
Brande-Give N: Planlagt åbnet i 2013, åbnet i 2011.
Riis-Ølholm-Vejle (Riis-Ølholm-delen): Planlagt åbnet i 2013, åbner i 2012.
Østjyske motorvej (Skærup-Vejle): Planlagt åbnet i 2015, åbner i 2013.
/ Vejdirektoratets anlægsdirektør: »Det er altid muligt at bygge hurtigere« (Ing.dk) (30. september 2012)
Se også:
/ Vejprojekter (Vejdirektoratet.dk)
Her er OPP Motorvejen Kliplev - Sønderborg kun 1 ud af 7 vejprojekter, der åbnede før tid.
Så det passer ikke, at OPP vejprojekter betyder hurtigere færdiggørelse.
Offentlige vejprojekter slår OPP vejprojekter med flere længder, da OPP motorvejen Kliplev Sønderborg er den hidtil eneste herhjemme.
Om OPP Motorvejen er billigere tror jeg så heller ikke på.
Når et privat firma skal tjene på det må det nødvendigvis blive dyrere, da de skal tjene profit på det.
Men det er da et tip til andre regeringer.
Bare sæt færdiggørelsestidspunktet et par år senere i finansloven, så kan man altid med offentlige projekter komme ud & sige, at det er hurtigere.
Men det er med garanti også billigere.
Spred sandhed !
FlemmingLeer
Denmarkonline.dk
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments