LOF Billund og Enhedslisten Billund vil gerne invitere til gratis debatforedrag om Afghanistan
Lørdag d. 25.5.2013 kl. 13.00 i Magion Grindsted.
Vi har inviteret Walid Ahmad Rashidi til at komme og holde foredrag for os. Han vil fortælle om sit liv i Afghanistan, sit liv i Danmark og om sit projekt med at samle midler til befolkningen i Afghanistan.
Walid Ahmad Rashidi blev kendt landsdækkende da han var i TV2 for at fortælle om sin rejse til Afghanistan, hvor han uddelte indsamlede proteser og byttede disse med aftaler om skolegang for afghanske børn. Walid Ahmad Rashidi har formået at nå vidt omkring med sit engagement og sin fængende fortælleevne. Vi glæder os meget til at præsentere ham i Grindsted.
Efter foredraget vil der være paneldebat, hvor det er lykkedes os at få Walid Ahmad Rashidi, Troels Ravn (S), Nicolai Willumsen (EL) og Hans Christian Thoning (V) til at komme og deltage.
Politikerne vil give os et lille oplæg omkring Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan og om tilbagetrækningen af soldaterne.
Hvad sker der nu?
Efter politikernes oplæg er der mulighed for spørgsmål fra deltagerne.
Arrangementet i Magion slutter senest kl. 16. Som afslutning på dagen inviterer vi til en lille afghansk snack-buffet i Væksthuset, Banegårdsvej 45, 7200 Grindsted. Debatforedrags-delen i Magion er gratis. At deltage i snack-buffet inkl. kaffe og te koster 20 kr.
Mange hilsner
Lise Nielsen og Charlotte Abildgaard
Via
[ / Debatforedrag i Magion (Facebook.com)]
Ved at følge nedenstående link kan man læse mere om projektet Walking Future:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments