Læserbrev af af Thorkild Holmboe-Hay, Transportansvarlig i 3F Guldborgsund i Arbejderen idag:
EU's lov om udbud er ikke i overenstemmelse med intentionerne i den danske lov om virksomhedsoverdragelse. Derfor er 24 renovationsarbejdere blevet opsagt i Guldborgsund.
Allerede i 2006 gav Arbejdsretten i Danmark lov til, at en entreprenør, hvis kontrakt med en kommune skulle i udbud, kunne opsige alle de ansatte for en sikkerheds skyld, også selvom entreprenøren muligvis genvandt kontrakten. På den måde sikres entreprenøren mod at stå tilbage med arbejdskraft, der ikke er arbejde til.
En ny entreprenør har ikke pligt til at overtage opsagte medarbejdere. Siden 2006 har langt de fleste entreprenører sikkerhedsopsagt deres medarbejdere, når deres kontrakt skulle i udbud.
I en vejledning til alle landets kommunalpolitikere, skrevet af Kommunernes Landsforenings juridiske kontor, opsummeres retstilstanden meget godt: "Det er altså kommunen, som skal vurdere, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse".
Som situationen er i 2013, er det derfor op til den part, der egentlig skulle forpligtes efter loven, at bestemme om loven skal være gældende, eller ej.
Selvom det meste af beskyttelsen mod opsigelse derfor er væk, så er alt håb ikke ude. EU’s udbudsregler bestemmer nemlig, at en kommune i forbindelse med en udbudsrunde godt må indføre "sociale klausuler" i udbudsreglerne. For eksempel at medarbejderne skal beskyttes mod opsigelse i forbindelse med udliciteringen.
Læs hele læsebrevet her:
/ EU-lov er årsag til fyring (Arbejderen.dk)
Der er helt sikkert nogen, der vil gøre noget ved dette efter kommunalvalget 2013.
Det er jo ganske grotesk, at arbejdere bliver kastebolde i et kapitalistisk mareridt for opgaver der gavner fællesskabet.
Det er vigtigt, at du finder et ståsted & vælger folk ind ved kommunalvalget den 19. november der vil gøre en forskel.
Jeg stemmer selv på Enhedslisten, da de er de eneste der står vagt om velfærden, arbejdsmarkedsrettigheder & sikring af de socialt udsatte.
Men ting tager som bekendt tid.
Men et rigtigt godt valg for Enhedslisten til november kan gøre denne tid kortere.
Målet er socialisme, hvis du skulle være i tvivl.
FlemmingLeer
Medlem af Enhedslisten.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments