Folkebevægelsen Mod EUs medlem af EU-parlamentet Søren Søndergaard skrev den 13. oktober 2013:
Helt konkret spurgte jeg f.eks. den 1. august 2012 EU-kommissionen om følgende: ”Kommissionen bedes oplyse, om enhver Unionsborger eller juridisk person i Unionen har ret til at rejse en sag ved EU’s kommende Patentdomstol, uanset om vedkommende er statsborger, bosat eller har hjemsted i et land, som ikke i første omgang tilslutter sig aftalen om Patentdomstolen (f.eks. Italien og Spanien)”.
Et par måneder senere svarede kommissær Michel Barnier ”bekræftende på det ærede medlems spørgsmål” og fortsatte bl.a.: ”Det vil derfor ikke være parternes nationalitet eller hjemsted, der er afgørende for den fælles patentdomstols kompetence, men det pågældende europæiske patents geografiske dækning” (se hele svaret her: / http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=P-2012-007533&language=DA).
Kort sagt: Uanset om Danmark tilslutter sig EU’ patentdomstol, så har danske virksomheder og opfindere mulighed for at søge ét patent, som gælder i alle tilsluttede lande. Det er altså faktuelt forkert, at det vil være ”dyrt og besværligt” (som statsministeren sagde i sin åbningstale), hvis Danmark vælger at stå udenfor patentdomstolen.
Jeg forlanger selvfølgelig ikke, at statsministeren skal bruge tid på at læse EU-kommissionens svar på mine spørgsmål (selvom hun måske skulle overveje det). Men jeg synes, at befolkningen må kunne forlange, at statsministeren – med det apparat, hun har til sin rådighed – holder sig nogenlunde til kendsgerningerne og undlader at sprede løgne. Det gælder også patentløgne!
Læs hele blog indlægget her:
/ Patentløgnen (Folkebevaegelsen.dk) (13. oktober 2013)
Senest har der her idag til morgen været en fra DI i DR P1 Morgen kl. 7, som sagde at virksomheder kun kan spare penge ved et Ja til Patentdomstolen den 25. maj 2014.
Det kan så undre mig, at statsministeren vil igangsætte en unødvendig folkeafstemning om Patentdomstolen.
Men det undrer ikke mig, at DI øjensynligt ikke kender til juraen om Patentdomstolen. De er jo en del af EU-systemet, som skal bilde befolkningen ind om "nødvendigheden" af mest mulig integration af hensyn til økonomisk vækst.
Men at demokratiet så bliver indskrænket herhjemme bekymrer hverken EUs repræsentant i Danmark Helle Thorning-Schmidt eller DI.
Med håbet om lidt større kendskab om Patentdomstolen.
FlemmingLeer
Denmarkonline.dk
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments