You are here

Ankestyrelsen har nedsat sagsbehandlingstiden i 2014 for klagesager bl.a. om dagpenge & handicappede

"Omkring 70.000 danskere har en sag i Ankestyrelsen i år. Styrelsen, der er landets øverste klageinstans, har længe været plaget af langsommelig sagsbehandling, men nu er der godt nyt til dem, der har klaget over for eksempel sygedagpenge, kontanthjælp eller en handicapydelse.

Styrelsen har nedbragt antallet af uafsluttede kommunale sager fra ca. 22.000 i starten af 2014 til ca. 12.000 her ved udgangen af 2014."

/ Udskældt styrelse speeder op på sygesager (Avisen.dk) (26. december 2014)

"Ankestyrelsen overtog 17.000 klagesager med reformen 1. juli 2013. Ifølge Rigsrevisionen var andelen af sager, som var et år gamle eller mere, steget fra 1 procent i juli 2013 til knap 7 procent i marts i år."

/ Borgere venter op til et år på svar fra Ankestyrelsen (Politiken.dk) (27. august 2014)

Via
[/ Ankestyrelsen: Borgere venter i op til et år på svar i klagesager (Nyhederne.tv2.dk) (27. august 2014)]

Det er positivt at der politisk er sikret øget personale en hurtigere sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen.

Men det var noget, som jeg mener var til at forudse.

Især taget i betragtning at det presser den enkelte rent psykisk at være i et økonomisk ingenmandsland.

Noget der i mine øjne helt sikkert fører til både stress, depression & angst tilstande.

Samtidigt vil det også sætte sine spor i de familier, hvor der er børn. For selvom børnee beroliges, så registrerer børn den mindste usikkerhed hos forældrene.

At der samtidigt er et fåtal af ledige job med høj arbejdsløshed giver også indtrykket af at være havnet i en blindgyde. Hvilket i sig selv kan være traumatiserende.

Det er nøjagtig det samme, som flygtninge bliver udsat for ved lang ventetid på asylcentrene.

Men min holdning er, at beskæftigelsessystemet med klagesystemet ikke er beregnet til at få folk i arbejde.

Det er beregnet til social kontrol, hvor den daglige kamp for at få økonomien til at hænge sammen er et bevidst politisk valg foretaget af samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten.

Hvis folk ikke har overskud til politik som følge af økonomiske problemer, så kan politikken omformes.

Det er idag kun Enhedslisten, der mener at arbejdsløshed er et samfundsproblem.

Resten af de politiske partier mener, at det er den enkeltes eget problem. Det kommer klarest til udtryk hos Liberal Alliance.

Men de virkelige årsager skal findes i de stramme budgetlove, som igennem EU er blevet pålagt kommuner & staten. Kombineret med den massive skatte åreladning, der skete under VK-regeringen under Anders Fog Rasmussens som følge af skattestoppet.

Skattestoppet tømte de offentlige skattekasser alene for kr. 257 Mia. !

Læs mere her:
 / Fogh: Skattestoppet & skattelettelser har tømt skattekassen for Kr. 257 Mia. fra 2002 - 2010 (Denmarkonline.dk)

Det er opgjort af økonom Henrik Herløv Lund.

Koblet med begrænsninger af de samlede offentlige udgifter som følge af den fælles mønt euroen gennemført af et flertal af partier i Folketinget, så kan der idag ikke effektivt gennemføres tiltag til gavn for beskæftigelsen.

Samtidigt er der krav om 2% effektiviseringer i det offentlige, som alene for Region Syddanmark vil føre til 150 reducerede stillinger i 2015:

(Omtalt i Fyns Stiftidende den 3. oktober 2014,
/ Syddanmark: Sygehuse vil af med jobgaranti (Fyens.dk))

Det svarer næsten nøjagtig til de antal nye ansatte, der skulle komme alene i psykiatrien i Region Syddanmark på 153 fuldtidsstillinger med fuld effekt i 2016 !

Det ser selvfølgelig godt ud for det kommende medlem af Folketinget for Venstre Carl Holst at kunne hævde, at han har tilført den udsultede psykiatri i Region Syddanmark flere ressourcer. En pyskiatri, som han har understreget var landets billigste.

Men realiteten & ansvaret for det skal overordnet findes i at samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten idag er tilhængere af en konkurrencestat.

En konkurrencestat, hvor du kun har værdi hvis du forbruger & er i arbejde.

Det er partierne simpelthen tvunget af den økonomiske spændetrøje, der idag er påført den offentlige økonomi.

& som reelt er social kontrol af de udsatte grupper herhjemme.

Konsekvenserne af både skattestoppet & budgetlovene er mindre velfærd.

Det gælder jo for samtlige offentlige områder. Ikke kun på sygehus & kommunerne, men mest fremtrædende også igennem reformerne for førtidspension-, kontanthjælp & sygedagpenge.

Reformene skulle øge beskæftigelsen.

Men der er ikke tilsvarende blevet investeret i arbejdspladser. Nu vil konkurrencestatspartierne fra SF til DF jo hævde, at det er den økonomiske krise.

Men nu er den økonomiske krise helt sikkert blevet forstærket af besparelser for milliarder i EU-landende.

Hvilket vil sige, at der er blevet fjernet penge fra det økonomiske system.

& for Danmarks vedkommende er det blevet tilført middelklassen samt de rige herhjemme.

Skattestoppet som økonomisk ventil for Venstres vælgergruppe var godt set af Anders Fogh Rasmussen. For reduktion af den offentlige sektor var under alle omstændigheder nødvendigt som følge af EUs fælles mønt euroen.

Men det har ikke øget antallet af jobs.

& kom ikke & sig, at der ikke findes et klassesamfund herhjemme.

Det gør der i alle højeste grad.

Du møder dem med stor sandsynlighed ikke.

Det er også en effekt af social kontrol igennem lave indtægter, aktivering mm.

Middelklassen skulle jo nødig opdage, at velfærdssamfundet er under afmontering.

Spred revolution !

FlemmingLeer
Denmarkonline.dk
Medlem af Enhedslisten

P.S.:

Reformerne af førtidspension, efterløn er sket som led i Lissabon-strategien fra år 2000.

Det stod klarest i EU-kommissionens henstilling fra den 30. maj 2012 her:

"Der skal nu fokuseres på en reform af førtidspensionsordningen og fleksjobordningen"
, side 4 i denne PDF Åbner i nyt vindue.
/ om Danmarks nationale reformprogram for 2012 (Ec.europa.eu) (30. maj 2012)

Via

[/ EU har bestemt… af Eva Hallum (Folkebevaegelsen.dk) (udateret)]

Lissabon strategien er siden blevet ændret til Europa 2020.

Beskæftigelsespolitikken er en del af EUs politikområder, hvor Folketinget (også) har overgivet surerænitet.