You are here

Telefondamer på bordel frifundet i Højesteret

Højesteret frifinder kvinder, der var tiltalt for at fremme kønslig usædelighed som telefondamer på et bordel.

Syv kvinder, der har arbejdet som telefondamer på et bordel i Lyngby, kan ikke straffes for at fremme kønslig usædelighed for egen vindings skyld.

Det har landets øverste retsinstans, Højesteret, afgjort tirsdag.

- Det var godt, at vi fik sagen for Højesteret. Vi har manglet ledende domme på området, siger advokat Bjørn Elmquist, der repræsenterer to af kvinderne.

/ Telefondamer på bordel frifundet i Højesteret (Ekstrabladet.dk) (12. februar 2014)

Fra Domstol.dk:

Telefonpasning på bordel ikke strafbart

Sagens hovedspørgsmål var, om de tiltaltes funktion som lønnede telefonpassere for de prostituerede på et bordel, hvor de bl.a. modtog tidsbestilling fra kunder, udgør en overtrædelse af den dagældende bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, om den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellem­mand (nu § 233, stk. 2, 2. pkt.).

Højesteret udtalte, at bestemmelsen efter sin ordlyd og sit formål omfatter egentlig mellemmandsvirksomhed, hvor der er tale om selvstændig formidling af kontakt mellem en prostitueret og en kunde. Bestemmelsen omfatter derimod ikke andre hjælpefunk­tioner i forhold til prostituerede, herunder hjælp til telefonpasning mv.

Højesteret fastslog på den anførte baggrund, at de tiltaltes virksomhed som telefonpassere for de prostituerede ikke udgør en overtrædelse af bestemmelsen.

Højesteret frifandt herefter de tiltalte.

Landsretten var nået til det modsatte resultat.

Læs afgørelsen her:
/ Højesteret Telefonpasning på bordel ikke strafbart (Domstol.dk) (11. februar 2014)

En ganske glædelig & afgørende dom afsagt af Højesteret, der sætter fortalere for forbud mod købesex (eller som kaldte i gamle dage, prostitution) skakmat.

Jeg har længe argumenteret for, at der ikke sker et forbud imod prostitution. Ikke kun af hensyn til de, der udfører det frivilligt. Men også af hensyn til blandt andet handicappede, der på denne måde kan få "afløb" for behovet for nærvær & sex.

Samtidigt er der også det aspekt, at jeg mener at et forbud mod prostitution udgør en løftestang for ophævelse af retsforbeholdet. Kort sagt går fortalere for forbuddet ja-sigernes ærinde.

Det er slet ikke nødvendligt at forbyde købesex for at forbyde slaveri & anden form for tvang. Det er i forvejen ulovligt.

Med den her dom er der sat endnu en hegnspæl i debatten om købesex & for yderligere lovliggørelse.

Spred Glæde... trods alt :/
FlemmingLeer
Denmarkonline.dk