DR P1 Orientering den 11. marts 2014:
Statsminister Helle Thorning Schmidt lovede - som sagt - i dag både på sit ugentlige pressemøde og senere i Folketingssalen, at regeringen på 3 forskellige punkter vil sætte ind i EU-sammenhæng i et forsøg på at begrænse retten til velfærdsydelser på tværs af grænser.
Men selv HVIS det skulle lykkes at få opbakning blandt tilstrækkeligt mange EU-lande, så vil det alligevel være ganske vanskeligt reelt at ændre på unionsborgerens ret til sociale ydelser, når de bevæger sig over grænserne i Europa.
Læs mere her:
/ Stop for velfærdsturisme kræver traktatændring (Euvalget.dk) (13. marts 2014)
&
»Jeg kan slet ikke forestille mig, at Danmark har en chance her. Man taber ikke de optjente dagpengerettigheder, når man flytter. Det burde være indlysende,« siger Peter L. Vesterdorf med henvisning til forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger, den såkaldte forordning 883 fra 2004. Peter L. Vesterdorf har arbejdet mange år ved EU-domstolen, og som rådgiver i Udenrigsministeriet.
(...)
»Det er en fuldstændig klassisk sag om tilknytningskrav, og jeg kan ikke se, hvordan det kan forsvares. Det er altså forbudt at lave særlige tilknytningskrav,« siger Kirsten Ketscher med henvisning til det danske krav om forudgående beskæftigelse i Danmark. Kirsten Ketscher er juraprofessor med speciale i EU- og socialret ved Københavns Universitet.
/ EU-jurister dumper Thornings dagpengeoffensiv (Berlingske.dk) (11. marts 2014)
Alligevel kommer ja-partierne med krav om at Folketinget skal sætte rammerne for, hvem der skal have danske velfærdsydelser.
Men de samme ja-partier har selv været med til at overføre dette til EU juraen. En EU jura, der med Lissabon-traktaten står over Grundloven.
EU-retten har forrang over for dansk lov
Hvis man rangordner EU-juraen ser den sådan her ud:
- Lissabon-traktaten
- alle 28 EU-lande skal være enige om ændringer
- EU-forordninger
Umiddelbart gældende i Danmark uden at de skal omsættes til dansk lov
- EU-direktiver
Alle borgere kan påberåbe sig rettigheder fra et EU-direktiv uden, at det er gennemført ved dansk lov
- EU-beslutninger lavet af
EU-ministerråd,
EU-parlamentet & EU-ministerrådet i fællesskab
eller
EU-kommissionen
- Grundloven
- Love vedtaget af Folketinget, inklusiv bemærkninger
- Lovbekendtgørelse
- Vejledninger om loven
Her er Danmarks Riges Grundlov af 1953 kun på en 5. plads. Det er derfor, at skulle være folkeafstemninger om overgivelse af suverænitet til EU.
Kristian Jensen fra Venstre vil altså forsøge at ændre Lissabon-traktaten med den frie bevægelighed af penge, arbejdskraft, tjenesteydelser & varer. Dette er det liberale fundament i EU & har været det siden 1986 efter Folkeafstemningen om det Indre marked.
Men Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance & Det Radikale Venstre går som alle nok ved ind for de fire friheder.
Dansk Folkeparti vil faktisk kun rulle EU tilbage til et handelspolitisk samarbejde & vil forhindre, at nye lovområder flyttes fra Folketing til EU.
"Men vi er modstandere af udbygningen af Den Europæiske Union, og vi bekæmper alle forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat, således som de hidtidige EU-traktater har taget sigte på.
(...)
Dansk Folkeparti ønsker derfor en betydelig indsnævring af de politiske opgaver, som EU har kompetence over.
De centrale opgaver bør være at sikre det europæiske frihandelsområde og den europæiske toldunion og at skabe tekniske minimumsstandarder, der fremmer fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og anden forbrugersikkerhed."
Kilde: / Arbejdsprogram om Den Europæiske Union (Danskfolkeparti.dk)
Dansk Folkeparti til altså med andre ord ikke melde Danmark ud af EU.
Der er løftet store lovområder over i EU-regi, hvor Folketinget ikke længere har eneret til at ændre EU-lovgivningen. Det lovområde, hvor Folketinget frit kan lovgive er blevet væsentligt indskrænket siden medlemsskabet af fællesmarkedet i 1973 kaldet EF.
Magasinet Notat har lavet denne forenklede oversigt i januar udgave 2014:
Her bestemmer EU alt:
* Toldunionen – told og afgifter for handel med lande udenfor EU
* Konkurrenceregler - hvad virksomheder og myndigheder må og ikke må gøre for at fremme sine egne interesser
* Valutakurser og rente (prisen på penge) for lande med euro
* Fiskeri udenfor en grænse på 12 sømil (22 km) fra kysten
* Handelspolitik – for eksempel frihandelsaftaler med andre regioner og lande.Her bestemmer EU og medlemslandene sammen:
* Det indre marked – hvordan varer, tjenester, mennesker og kapital (penge) må bevæge sig over grænserne
* Dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken
* Regionalpolitik – hjælp til fattige egne
* Landbrug og kystfiskeri
* Miljø
* Forbrugerbeskyttelse
* Transport
* Transeuropæiske net – støtte til gas- og el-ledninger, motorveje, jernbaner mv.
* Energi
* Politiarbejde, strafferet og domstole, asyl og indvandring, civilret (retsregler mellem borgere). Danmark har en undtagelse for det område.
* Dele af sundhedsområdet
* Forskning, teknisk udvikling og rumfart
* Udviklingshjælp og bistand.Her kan EU støtte, men ikke lovgive:
* Sundhed
* Industri
* Kultur, turisme, uddannelse og sport
* Civilbeskyttelse og myndigheders samarbejde.Kilde:
Via
Siden 1973 et det gået fra et rent handelspolitisk samarbejde med fælles toldmure udadtil & fælles landsbrugspolitik til at omfatte stort alle væsentlige lovområder.
Læs mere her:
/ Hvordan kom Danmark med i EF? (EU-Oplysningen.dk)
F.eks. består arbejdsmarkedsområdet for 60 procents vedkommende af lovgivning fra EU. Det fortæller professor i arbejdmarkedspolitik Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Se iøvrigt Folketingets ja-partier love, at de vil ændre børnecheck, velfærdsydelser & dagpenge til kun at omfatte danske statsborgere i DR2 Debatten igår aftes:
/ DR2 debatten den 13. marts 2014 (DR Online)
som de ikke kan ændre en disse ved uden at de øvrige EU-lande er enige.
Spred Glæde ... trods alt :)
FlemmingLeer
Denmarkonline.dk
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments
denmarkonline.dk