You are here

Tarmbakterier tilsat mad kan fjerne autisme i mus

Videnskab.dk skrev den 9. marts 2014:

Da autistiske mus kom på diæt med en særlig tarmbakterie, forsvandt deres symptomer næsten fuldstændig. Dansk forsker er begejstret: »I fremtiden vil vi måske kunne forebygge mange sygdomme på den måde.«

Er vores adfærd og helbred til en vis grad styret af mikroskopiske bakterier, som lever i vores maver?

Det kan måske være lidt svært at forestille sig, men ikke desto mindre er det præcis, hvad resultaterne af et stort amerikansk studie antyder.

I det videnskabelige tidsskrift Cell har et hold mikrobiologer fra California Institute of Technology (Caltech) i USA for nylig præsenteret deres undersøgelse, som viser, hvordan en helt almindelig tarmbakterie, Bacteroides fragilis, kan gøre autistiske mus stort set symptomfri, når den tilsættes diæten.

(...)

»Det her arbejde er utroligt inspirerende, for det fortæller noget om de molekylære mekanismer, som kommer fra tarmbakterierne og regulerer adfærden i musene. Det danner et rationale for at undersøge, om lignende mekanismer kan gøre sig gældende i mennesker,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet.

Han har ikke været en del af det amerikanske studie, men deltager selv i et forskningsprojekt, der undersøger, om forandringer i tarmbakterier kan være en af årsagerne til skizofreni.

(...)

Det første, Elaine Hsiao og hendes kollegaer så på, var, om deres nyfødte forsøgsmus viste nogen tegn på øget tarmpermeabilitet – en såkaldt ’leaking gut’, hvor tarmenes slimhinde ikke er i stand til at holde skadelige molekyler ude.

»Permeabiliteten er yderst kritisk, for det er bestemt ikke alt, vi skal have optaget fra tarmen til vores indre kredsløb. Derfor er der en meget, meget præcis regulering af, hvilke molekylestørrelser der kan komme igennem den slimhinde,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Med en øget gennemtrængelighed i tarmene opstår risikoen for, at større molekyler slipper igennem og fremkalder en betændelsseslignende reaktion i hele kroppen.

Og det var præcis, hvad forskerholdet kunne observere i de autistiske mus blot tre uger efter fødslen.

Læs hele artiklen her:

/ Tarmbakterier kan fjerne autisme i mus (Videnskab.dk) (9. marts 2014)

Faktisk kunne forskere give musene angst, som også er en del af autisters symptomer.

Hvad ved vi egentlig, når det kommer til stykket om vores krops sammensætning ?

Dette viser, at der er lang vej igen.

Engang i 1950´erne & 1960´erne blev stress også anset som årsag til mavesår. Men forskning kom frem til, at mavesår også skyldes en bakterie.

Faktisk må gentagne / overdreven brug af tarmskylninger også kunne skabe mave/tarm problemer simpelthen fordi, at tarmen får fjernet gavnlige tarmbakterier.

Alt med måde.

Men en glædelig nyhed.

Spred fornuft ...trods alt
& Spred Glæde... :)

FlemmingLeer
Denmarkonline.dk

Se også:
/ Halvdelen af børn med autisme diagnose kan kureres med medicin mod hjerneanfald (Denmarkonline.dk) (19. april 2013)